Det kan kræve en lille køretur, men hvis ikke du bor langt fra butikken, kan du få Lurpak til under 5 kroner pr. pakke.
På Facebook reklamerer de forskellige Rema 1000-butikker med diverse lokale tilbud, og redaktionen spærrede i den grad øjnene op, da vi lagde vejen forbi Rema 1000 i Exnersgade.
Her reklamerer de nemlig med, at du kan købe en pakke Lurpak til sølle 4.95 kroner, hvilket uden tvivl må være det billigste tilbud i hele Danmark.
På Rema 1000 Exnersgade skriver de følgende:
"Benjamin har fundet et godt tilbud til jer, LURPAK smørbar til KUN 4,95 kr. pr. Stk! Gælder så længe lager haves og kun i Rema 1000 Exnersgade.", lyder det i opslaget.
Exnersgade ligger i Esbjerg, og derfor kan det naturligvis kræve en lille køretur, hvis du ikke bor i lokalområdet. Bor du langt fra byen, så er det ikke sikkert, at tilbuddet vil kunne spare sig med de nuværende priser på brændstof.
De fleste Rema 1000-forretninger kører med lokale tilbud, så det er ikke utænkeligt, at du kan få et andet godt tilbud på smør i din lokale Rema 1000