Frygter en epidemi: Dreng død efter smitte med dødelig virus

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
WHO har før advaret om en dødelig virus, som de frygter, kan udvikle sig til en epidemi.

Lige nu læser andre også

Og nu har selv samme virus krævet et nyt offer.

I den indiske delstat Kerala har en blot 14-årig dreng mistet livet efter at være blevet smittet med Nipah-virus.

Han døde dagen efter han blev bekræftet smittet med virussen, skriver BBC.

Sundhedsmyndigheder har i samme forbindelse meldt ud, at omtrent 60 andre er i høj risiko for at være blevet smittet med virussen.

Dét har nu fået den inidiske stat til at udsende en advarsel.

Det betyder blandt andet, at borgerne i og omkring byen Pandikkad opfordres til at være masker, når de færdes offentligt, og at undgå af besøge pårørende på hospitaler. 

Nipah-virus, der blandt andet kan smitte via kontakt med svin, flagermus, inficerede madvarer og kontakt med en smittet person, har ifølge WHO potentiale til at udvikle sig til en epidemi.

Den dødelige nipah-virus, der giver hjerneskader, blev identificeret første gang i 1999 under et udbrud i Malaysia og Singapore. Sygdommen ramte svineopdrættere og andre, der havde berøring med grise.

Siden 2018 har man set flere udbrud af den dødelige virus i Kerala. Det år blev en 26-årig mand ramt. Han spredte sygdommen til sin familie og patienter på et hospital. 21 af de 23 smittede døde ved den lejlighed.

Yderligere to døde under udbrud i 2019 og 2021.

I et undersøgende studie, som Reuters stod bag, blev dele af Kerala identificeret som et af de steder, der er i størst risiko for virusudbrud båret af flagermus.

En af forklaringerne er omfattende afskovning og byudvikling.

Det har bragt mennesker og dyreliv i tættere kontakt.

Anbefalet til dig