10 millioner kroner forsvundet fra 264 danskere: Nu advares der om nyt svindeltrick

Penge
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Selvom antallet er lavt, er beløbet allerede højt: Der er svindlet for over 10 millioner kroner indtil videre.

Lige nu læser andre også

Kærlighed kan ikke købes for penge - men man kan godt svindle med begge dele.

I første halvår af 2023 har danske bankkunder oplevet et stigende antal tilfælde af 'kærlighedssvindel', hvor svindlere udnytter folks følelser til at tømme bankkonti.

Ifølge nye tal fra Finans Danmark blev der registreret 264 sager, hvor ofrene samlet set mistede 10,5 millioner kroner.

Michael Busk-Jepsen, digitaliseringsdirektør i Finans Danmark, advarer om, at de officielle tal sandsynligvis kun er toppen af isbjerget:

"Og det er kun de sager, vi kender til. Vi ved, at det er en svindeltype, der kommer med en stor portion skyld og skam. Mange af ofrene afholder sig fra at fortælle om svindlen, fordi de er flove over at være hoppet på svindelnummeret. De troede jo, det var ægte kærlighed.".

I løbet af første halvår lykkedes det bankerne at stoppe næsten fem millioner kroner fra at ende i kriminelles hænder.

Michael Busk-Jepsen understreger vigtigheden af hurtig reaktion for at minimere tabene:

"Det kræver, at man reagerer hurtigt. Hvis der først er gået længere tid, vil det oftest være svært for bankerne at få pengene tilbage."

Finans Danmark påpeger at svindlerne konstant udvikler nye metoder, og en af de seneste tendenser er at de overtaler ofre, som de har kontakt med gennem datingapps, til at foretage investeringer, der viser sig at være fup.

"Derfor er det altid et godt råd, at hvis man er det mindste i tvivl, så lad være med at gøre noget forhastet," advarer Michael Busk-Jepsen.

Anbefalet til dig