Med et skarpt øje for detaljen har Skattestyrelsen siden 2021 taget et fast greb om små og mellemstore virksomheders momsangivelser.
I en pressemeddelelse som Se og Hør har modtaget, afslører styrelsen at dette kontrolprojekt har resulteret i ekstraregninger for ikke mindre end 191 millioner kroner til de virksomheder, der har forsømt deres momsforpligtelser.
Dette initiativ er sat i verden for at sætte en stopper for den problematiske momsadfærd, der synes at trives i visse dele af erhvervslivet. Fra de selskaber, der overser at angive moms, til dem, der får afvist deres ansøgning om momsregistrering eller endda tvangsafmeldes, har Skattestyrelsen haft travlt.
"Det er selvfølgelig ikke i orden, når et selskab fortsætter driften, selv om Skattestyrelsen har inddraget dets momsregistrering," påpeger Kim Tolstrup, fungerende selskabsskattedirektør hos Skattestyrelsen. Situationen bliver kun mere grel, hvis virksomheder uden den nødvendige momsregistrering driver forretning, der kræver en sådan.
Analysen bag de imponerende tal viser, at fejl optræder i omtrent 90% af de gennemgåede sager.
"Når der er fejl i ni ud af ti af de sager, der åbnes, skyldes det, at vi har dygtige folk på opgaven, der ved, hvor de skal finde fejlene. Men det betyder desværre også, at der er noget at komme efter i alt for mange selskaber med denne momsadfærd. Det er derfor, vi stiller skarpt på dem, og det fortsætter i de kommende år," forklarer Tolstrup. Den høje fejlprocent antyder et vidtstrakt problem blandt virksomheder med denne type momsadfærd.
Men hvorfor er dette jagt så vigtigt? Ifølge Tolstrup skaber overtrædelser af momsreglerne ikke blot administrative byrder; de bidrager også til konkurrenceforvridning blandt de virksomheder, der overholder reglerne.
