Mange pensionister går glip af penge: Sådan får du mest ud af ældrechecken

Af: Alberte B. C.

|

23/03/2025

Penge
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Sådan undgår du at gå glip af penge.

Lige nu læser andre også

Hvis du er folkepensionist med beskedne midler, kan 2025 byde på en kærkommen økonomisk håndsrækning.

Ældrechecken stiger nemlig markant – men det er langt fra alle, der får glæde af den.

Og det er især her, mange misforstår reglerne.

Den maksimale ældrecheck i 2025 lyder på 25.700 kroner – en betydelig stigning i forhold til sidste års 19.900 kroner.

Men udbetalingen afhænger af to faktorer: din personlige tillægsprocent og din likvide formue.

Sådan skriver mediet Faglige Seniorer.

Du kan få den fulde ældrecheck, hvis du har en tillægsprocent på 100 og en likvid formue under 103.100 kroner.

Falder din tillægsprocent, falder beløbet tilsvarende.

Har du fx en tillægsprocent på 25, får du 6.425 kroner.

Men hvornår har man egentlig ret til tillægsprocenten?

Hvis du som enlig har indkomster (ud over folkepensionen) under 35.200 kroner årligt, eller hvis du som samlevende par har under 69.700 kroner tilsammen, er din tillægsprocent 100.

Tjener I mere, falder den – og når du som enlig rammer 95.800 kroner, eller som par 192.000 kroner, bortfalder tillægsprocenten helt.

Husk: Den likvide formue vurderes 1. januar og inkluderer bankindestående, aktier og obligationer.

Men værdien af din bolig, bil og almindelige pensionsopsparinger tæller ikke med.

Du skal ikke søge ældrechecken.

Men første gang du skal have den, skal du selv oplyse din formue på borger.dk.

Anbefalet til dig