Et klik fra USA - og Danmark kan gå helt i sort

Af: Alberte B. C.

|

26/03/2025

Politik
Foto: Phil Mistry/Shutterstock
Foto: Phil Mistry/Shutterstock
Danmark kan lammes på et øjeblik.

Lige nu læser andre også

Tænk over det næste gang, du åbner din mail, streamer en serie eller logger ind på din netbank.

For det hele er afhængigt af én ting: Amerikansk teknologi.

Og hvis USA beslutter at trække stikket, kan Danmark stå stille – på under en time.

Ifølge cybersikkerhedseksperten Jacob Herbst er det ikke bare et skræmmescenarie. Det er en reel risiko, som flere eksperter nu advarer om.

"Hvis amerikanerne mandag morgen klokken otte, beslutter sig for at lukke ned for de amerikanske cloud-tjenester, så er Danmark gået i stå klokken ni," siger han til TV 2.

Det handler ikke om en aktuel trussel fra USA.

Men usikkerheden om, hvordan Donald Trump og hans nære bånd til techgiganterne vil påvirke Europa, vokser.

Professor Ivan Bjerre Damgaard fra Aarhus Universitet kalder situationen et wake up call og siger, det burde være kommet for længst.

Ifølge ham er det et problem, der hele tiden har været der – men som ingen har gjort noget ved.

Også Andreas Graae fra Forsvarsakademiet vurderer, at Danmark står i en sårbar position.

De amerikanske software-løsninger er så dybt forankret i vores samfund, at det nærmest er umuligt at trække dem ud.

"Det er næsten umuligt at lave om på lige nu," siger han og understreger, at det vil være ekstremt dyrt at udskifte de eksisterende systemer.

Eksperterne er enige: Vi er nødt til at tænke i alternativer – europæiske løsninger og open source – hvis vi vil sikre os mod, at nogen en dag trækker stikket.

Anbefalet til dig