Lene Espersen blev et offentligt kendt ansigt, da hun trådte frem på den politiske scene. Tilbage i 1994 blev hun valgt ind i Folketinget for Det Konservative Folkeparti, og siden da har hun været en markant skikkelse i dansk politik. Hun ser tilbage på sine 20 år i politik som gode og lærerige, men når hun reflekterer over sin debut som kvinde i dansk politik, er tonen anderledes. Lene Espersen måtte nemlig kæmpe nogle hårde kampe af en helt simpel årsag.
... at hun var kvinde.
Da Lene Espersen trådte ind i dansk politik, var hun ikke alene. Sammen med Gitte Seeberg og Henriette Kjær oplevede de tre unge kvinder stor opmærksomhed, fordi de repræsenterede en ny generation af kvinder i politik. Men samtidig var der stor tvivl om, hvorvidt de faktisk kunne klare sig, og Lene husker, at hun blev mødt med kommentarer, der opfordrede hende til at "sidde på bagerste række" de første fire år, fordi de mandlige folketingsmedlemmer ikke troede på hendes evner.
Men det nægtede hun.
Selvom de 'halv-sexistiske' kommentarer var frustrerende og irriterende, blev de en drivkraft for Lene, som valgte at fokusere på de ting, hun kunne påvirke, og glide elegant hen over det, hun ikke kunne ændre – som eksempelvis de nedladende og sexistiske kommentarer, hun og hendes kollegaer modtog.
"Vi blev kaldt ’Kylle, Pylle og Rylle’, men der var ingen, der kaldte Venstres unge mænd for ’Rip, Rap og Rup’. Det samme gjaldt de halv-sexistiske kommentarer om vores udseende og påklædning. Jeg kunne godt blive sur over at blive kaldt ’Den talende kavalergang’, men jeg nægtede at ændre min påklædning til højhalsede trøjer og stramt hår for at please nogen," fortæller Lene Espersen i interviewet med Hendes verden.
Hendes engagement og viljestyrke bar frugt, og hendes politiske karriere tog fart. I 2001 blev hun udnævnt som justitsminister, samtidig med at hun privat netop var blevet mor. For at få praktikken til at gå op valgte hun at holde fem ugers barsel, mens hendes mand, Dannie Feltmann, tog resten. Men valget om at prioritere sin karriere frem for en længere barsel udløste en massiv mediestorm og en bølge af kritik.
"En børnelæge udtalte i pressen, at jeg var en utrolig dårlig mor. Det gjorde mig rasende, ikke så meget på egne vegne, men på kvindekønnets vegne. Jeg har aldrig hørt nogen sige om en mandlig minister, at han var en dårlig far, fordi han holdt en kort barsel," siger Lene Espersen. Hun tilføjer, at hun tilbragte masser af tid med sin søn Marcus, men følte, at kritikken ramte noget større – nemlig samfundets forventninger til kvinder." påpegede Lene - Et emne som stadig er debatteret og omdiskuteret i dag.
Senere, da hun fik sit yngste barn, Robert, valgte hun at holde seks ugers barsel. Lene beskriver sine 30'ere som en periode, hvor hun balancerede livet som minister og mor, og hun har altid ønsket at vise, at det er muligt både at have en krævende karriere og være en nærværende forælder.
I 2014 valgte Lene Espersen dog at forlade politik, og med den beslutning fulgte en overraskende personlig ændring. Hun fortæller, hvordan hun efter blot et halvt år følte sig "yngre at se på" og bemærkede, hvordan færre bekymringer påvirkede hende både fysisk og mentalt. Fraværet af den konstante stress fra det politiske liv gav hende en ny ro, som havde en markant effekt på hendes livskvalitet.
