Liberal Alliance (LA) kræver nu, at personer, der ønsker dansk statsborgerskab, ikke blot opfylder de juridiske kriterier, men også deler fundamentale danske værdier som frihed og demokrati. Det er ifølge LA’s politiske leder, Alex Vanopslagh, en forudsætning for, at partiet fortsat vil støtte de nuværende regler for dansk indfødsret.
“Jeg synes, det er enormt naturligt, at det - når man tildeles statsborgerskab - er et krav, at du tror på grundloven og mener, at alle dine medborgere har ret til de samme frihedsrettigheder, som du har,” udtaler Vanopslagh til Berlingske. Det indebærer blandt andet en nultolerance over for holdninger, der går imod minoriteters rettigheder.
Fokus på demokratisk sindelag og retssikkerhed
Vanopslagh indrømmer, at forslaget grænser til “sindelagskontrol” og potentielt kan påvirke retssikkerheden i de nuværende regler. Alligevel ser han et større formål i at beskytte det frie, åbne samfund og dermed styrke demokratiet. “Hvis man er inde og pille ved noget med retssikkerheden, så skal det være, fordi der er et større hensyn, der legitimerer det,” forklarer Vanopslagh til Ritzau.
LA ønsker, at den grundlæggende værdiopbakning, der kræves af statsborgerskabsansøgere, skal kunne måles og vurderes. Inspireret af friskoleloven, der kræver, at frie skoler fremmer elevernes forståelse for demokrati og folkestyre, ønsker LA en lignende tilgang i indfødsretspolitikken. For at realisere dette forslag skal en ekspertgruppe udarbejde konkrete kriterier og grænser for, hvordan disse værdier kan måles og vægtes i ansøgningsprocessen.
Ekspertgruppe og screening af ansøgere
Ifølge Vanopslagh er det vigtigt, at ekspertgruppen skaber en model, der både definerer konkrete kriterier og sikrer en vis fleksibilitet. En enkelt uklar bemærkning på sociale medier skal ikke nødvendigvis føre til livsvarig udelukkelse fra statsborgerskab, understreger han. Derimod ønsker LA at skabe mere effektive værktøjer til at afvise ansøgere, som viser klart antidemokratiske holdninger.
LA peger på, at Politiets Efterretningstjeneste (PET) muligvis kunne spille en rolle i screeningen af statsborgerskabsansøgere. PET kan, foreslår Vanopslagh, hjælpe med en profilering, der afslører potentielt farlige eller antidemokratiske ansøgere, hvilket kan danne grundlag for afvisning.
Juridiske og politiske overvejelser
Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad fra Socialdemokratiet understøtter dog, at ministeriet nøje vil undersøge, om LA’s forslag kan leve op til grundlovens krav om objektivitet i statsborgerskabstildelingen. Ifølge grundloven skal statsborgerskab tildeles ud fra objektive vurderinger, uden politisk skøn.
Stramninger af indfødsretsreglerne er allerede blevet indført i 2021. Her blev det blandt andet bestemt, at personer med betingede eller ubetingede domme automatisk udelukkes fra statsborgerskab. Aftalen blev indgået mellem regeringen og LA, og De Konservative var en del af aftalekredsen, men har i mellemtiden udtrykt kritik. De mener, at kontrol med, hvem der får statsborgerskab, ikke er tilstrækkelig.
Dybvad har efterfølgende betragtet De Konservative som ude af aftalekredsen, men LA’s nye forslag til en værdiopbakning i statsborgerskabsprocessen ser ud til at kunne ændre debattens fokus og form.
