Nu sker det: Folketinget samles til høring om Store Bededag

Politik
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Landets politikere mødes, for at debatere det kritiserede forslag

Lige nu læser andre også

Se og Hør kan bringe nyheden om at Folketinget nu samles til en høring, for at diskutere det voldsomt-kritiserede lovforslag om afskaffelse af helligdagen.

Høringen kommer til at finde sted onsdag den 22. Februar, informerer Folketinget på deres hjemmeside.

“Det er et rigtig godt værktøj, for det vigtige er at få tingene belyst, inden vi afgiver stemme i Folketingssalen” fortæller Bjarne Laustsen (S) der er formand for udvalget.

“Uanset om man er enig eller uenig, er det vigtigt, at folketingsmedlemmer kan høre de og de folk om et emne. Så kan man selv gøre sit regnskab op bagefter”.

Høringen står til at vare to og en halv time, men programmet er fortsat under opbygning, uddyber Laustsen.

“Det er et komplekst emne, selvfølgelig er det det. De oplægsholdere, der kommer, skal skrive pointerne ned, så vi er klar over dem inden og ikke skal starte fra Adam og Eva”.

“Det kvalificerer debatten, for vi kan bedre få en debat med folk, der har det ene eller det andet synspunkt. Så kan man afprøve deres argumentation. I stedet for, at man skal hjem og tænke over det. Så er det forberedt fra starten det hele” fortæller formanden.

På listen over fagpersoner der skal høres, finder man blandt andet Carl-Johan Dalgaard, der er overvismand og professor. Derudover skal nationalbanksdirektør Per Callesen også ind, hvor han skal bakke Finansministeriets beregninger op.

Ydermere skal en ukendt arbejdsmarkedsforsker ind og præsentere kritikken af, at det er et angreb på den danske arbejdsmodel at afskaffe en helligdag. Kirkens folk vil også være til stede.

“Vi får tre spændende temaer med spændende oplæg. Jeg håber, at vi får nogle, der er for, og nogle der er imod, for så får vi gode spørgsmål og svar” lyder det fra Bjarne Laustsen.

Høringen vil blive sendt på Folketingets hjemmeside, samt der vil være begrænsede pladser til besøgende.

Anbefalet til dig