Efter ny skat på flybilletter: Nu har uventet melding det dagens lys

Rejser
Foto: kaskip / Shutterstock.com
Foto: kaskip / Shutterstock.com
I januar 2025 blev der indført en flyskat på kroner 30 per flybillet på europæiske destinationer og mellem 250-300 kroner på interkontinentale destinationer.

Lige nu læser andre også

I januar 2025 blev der indført flyskatter på flybilletter i Danmark, men det har ikke fået priserne til at stige.

Tværtimod. Priser er faldet med op til 23 procent i forhold til sidste år - og nogle er blandt de billigste nogensinde.

Det på trods af en flyskat på kroner 30 per flybillet på europæiske destinationer og mellem 250-300 kroner på interkontinentale destinationer.

Det viser et pristjek med rejse i uge 12, foretaget på prissammenligningssiden Travelmarket.dk af Dansk Flyprisindex, som har overvåget priserne på flybilletter siden 2009.

Sådan skriver Travelmarket i en pressemeddelelse, som Nyheder24 har modtaget.

Størst prisfald fra København

Prisfaldet på flybilletter er størst fra København, hvor gennemsnitsprisen til de europæiske rejsemål i Dansk Flyprisindex falder med 23 procent i forhold til sidste år.

Gennemsnitsprisen på 489 kroner er den næstlaveste målt i uge 12 siden 2010. Prisen var kun lavere i 2022.

Gennemsnitsprisen på de interkontinentale flybilletter fra København er faldet med 15 procent siden sidste år.

Eksempler på billige flybilletter fra København (t/r og inklusive skatter og afgifter):

  • København - Wien kr. 253

  • København - Paris kr. 306

  • København - Barcelona kr. 367

  • København - Rom kr. 552

  • København - New York kr. 1.679

  • København - Dubai kr. 1.901

  • København - Beijing kr. 4.247

Også prisfald fra Billund

Gennemsnitsprisen på de europæiske rejsemål fra Billund er på 901 kroner, og de er faldet med 18 procent i forhold til uge 12 sidste år.

Gennemsnitsprisen på interkontinentale flybilletter fra Billund er faldet med 8 procent i forhold til uge 12 2024.

Eksempler på billige flybilletter fra Billund (t/r og inklusive skatter og afgifter):

  • Billund - London kr. 224

  • Billund - Wien kr. 248

  • Billund - Barcelona kr. 470

  • Billund - Oslo kr. 705

  • Billund - Dubai kr. 2.813

  • Billund - New York kr. 2.973

  • Billund - Beijing kr. 3.954

  • Billund - Los Angeles kr. 4.150

"Det overrasker mig, at flypriserne i 2025 falder, og ikke stiger, når flyskatten nu er inkluderet. Konkurrencen er meget intensiv mellem flyselskaberne, og det tyder på et stort markedsudbud, men en lavere efterspørgsel, hvilket presser flypriserne ned" - udtaler direktør Ole Stouby fra Travelmarket.

Anbefalet til dig