Inden længe skal Kasper Hjulmand og hans landsholdsflok afsted og spille EM-kvalifikationskampe mod Finland og Kasakhstan.
I den forbindelse offentliggjorde landstræneren tirsdag eftermiddag navnene på de skarpe spillere, der skal iklæde sig den røde og hvide spillertrøje, når kampene fløjtes i gang.
Og til manges overraskelse, var to eftertragtede navne ikke at finde på listen over Hjulmands stjerner: Thomas Delaney og Yussuf Poulsen.
Nu taler træneren ud om årsagerne bag hans svære beslutning, skriver Ekstra Bladet.
Hjulmand har op til flere gange nævnt Poulsen som en vigtig brik i det danske puslespil, både på og af banen. Derfor var beslutning ikke nem for træneren at træffe.
- Først og fremmest er det fodbolden, der bestemmer. Yussuf er virkelig en spiller, som altid har givet meget. Han oplever bagsiden af skader og har været sat af sit hold, men han ser stærkere ud, og jeg er sikker på, han er en del af holdet i fremtiden igen, fortæller Hjulmand.
Også Delaney får ikke lov til at tage med landsholdskammeraterne afsted til kvalifikationskampene. Årsagen bag finder man i hans præstationer på banen med hans klubhold, spanske Sevilla FC - eller mangel derpå.
- Det var en hård beslutning (...) Jeg er begejstret for Thomas. Han bidrager altid. Men den form, de fem spillere vi har taget med på midtbanen, er så god, at det er det bedste for holdet lige nu, uddyber landstræneren.
Hvis skader og mangel på spilletid skulle være forklaringen bag spilleres chancer for udtalelse, skulle man tro at den danske kaptajn Simon Kjær også ville have fået nådestødet.
Forsvarsspilleren har nemlig ikke haft spilletid for hans klubhold, italienske AC Milan, siden 14. februar.
Men fans af anføreren kan ånde lettet op: Kjær er nemlig fortsat med i Hjulmands trup.
Om hvorvidt landsholdet er blodtørstige efter fiaskoen ved VM i Qatar sidste år, for tiden at se.
Her er listen over de udtagede spillere:
Kasper Schmeichel (Nice)
Frederik Rønnow (Union Berlin)
Mads Hermansen (Brøndby)
Joakim Mæhle (Atalanta)
Victor Kristiansen (Leicester)
Victor Nelsson (Galatasaray)
Andreas Christensen (Barcelona)
Simon Kjær (AC Milan)
Joachim Andersen (Crystal Palace)
Elias Jelert (FC København)
Alexander Bah (Benfica)
Mohamed Daramy (FC København)
Mikkel Damsgaard (Brentford)
Mathias Jensen (Brentford)
Philip Billing (Bournemouth)
Christian Nørgaard (Brentford)
Pierre-Emile Højbjerg (Tottenham)
Morten Hjulmand (Lecce)
Martin Braithwaite (Espanyol)
Anders Dreyer (Anderlecht)
Marcus Ingvartsen (Mainz)
Jonas Wind (Wolfsburg)
Rasmus Højlund (Atalanta)