Vingegaards svar overrasker ekspert: Kan være udtryk for tre ting

Af: Liva Høyberg

|

02/07/2024

Sporten
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Jonas Vingegaard er kommet for at vinde.

Mest læste i dag

Der hersker vist ingen tvivl om, at Jonas Vingegaard ikke har problemer med at køre ned ad bakke i høj fart. Det beviste han allerede på 2. etape.

Men da han bliver spurgt, hvad han særligt har fokuseret på forinden Touren, kommer han med et overraskende svar.

Endnu bedre er, at den danske cykelstjerne også har godt kendskab til den 18,9 kilometer lange nedkørsel fra toppen af Col du Galibier til målet, hvilket kan være afgørende på 4. etape tirsdag.

I modsætning til andre kender Jonas denne rute ret godt, da han kørte en del af strækningen fem-seks dage før Touren for at lave 'recon'

Jonas er dog ikke i tvivl om, at morgendagen generelt bliver en hård dag, og han nævner specifikt nedkørslen.

Dette svar overrasker TV 2 Sports cykelekspert Emil Axelgaard. Han er dog ikke i tvivl om, at Jonas Vingegaard er kommet til Touren for at vinde, da man ellers ikke ville øve nedkørsler. Men det undrer ham alligevel, da det er en 'nem del' af ruten at øve sig på:

"Hvorfor i alverden skulle han se lige den nedkørsel? En nem nedkørsel er en farlig nedkørsel, da farten bliver høj på grund af manglende sving. Så det kan være, han skulle køre den i høj hastighed for at prøve det, men det er ikke en nedkørsel, du bliver sat på, medmindre du er bange og bremser."

Derfor må det være et udtryk for enten:

  • Ekstrem forberedelse med øje for de mindste detaljer, som Visma er kendt for.

  • Vingegaard, der frygter et potentielt styrt efter tidligere erfaring på en nedkørsel i Baskerlandet Rundt.

  • Jonas Vingegaard er kommet til Touren for at vinde, på trods af at holdet umiddelbart har været usikre på, hvor hans niveau ligger.

Vingegaards fokuspunkt

Efter at have kørt 2. etape, hvor han ryddeligt fulgte Tadej Pogacars og afværgede angreb ved at 'klistre sig' til den slovenske rytter, bekræftede han, hvad han særligt havde haft fokus på og har øvet op til Touren;

"Jeg har øvet mig på at køre nedad siden mit styrt og prøvet at udfordre mig selv mere og mere på nedkørslerne. Så jeg vidste egentlig godt, at jeg ikke er helt dårlig til at køre nedad," siger Jonas Vingegaard til TV 2 Sport. Han fortæller, at man før har set tidligere styrt sidde i rytterne, men at det ikke er tilfældet for ham.

4.etape er den første, hvor de store konkurrenter i klassementet for alvor vil komme i spil.

Anbefalet til dig