Hver tredje kvinde og hver sjette mand i Danmark har knogleskørhed. Men de fleste er uvidende om, at de har sygdommen.
Det skriver Osteoporoseforeningen i en pressemeddelelse.
En af dem, der har mærket på egen krop, hvordan det er at have knogleskørhed uden at vide det, er Anne Zachariassen fra Kolding-området. Hun var på tur til New York med sit gospelkor og dengang uvidende om sine svækkede knogler. Men det fandt hun ud af med et brag.
“Jeg faldt ned af en repos på en restaurant og brækkede ryggen to steder. Jeg kunne ikke rejse mig og havde ikke engang luft til at kalde på min mand. Da jeg kom til Danmark, konstaterede min læge, at skaden var alt for voldsom i forhold til faldet. Han sendte mig til røntgen og DXA-scanning, hvorefter jeg fik konstateret knogleskørhed”, fortæller Anne Zachariassen.
Knogleskørhed svækker knoglerne indefra, gør dem porøse og så afkalkede og skøre, at de let brækker. Der er ingen faresignaler eller ydre tegn på knogleskørhed hos mennesker, der har sygdommen, og det er derfor ofte først, når man for eksempel brækker en ryghvirvel eller får et hoftebrud, at sygdommen opdages.
Disse brud koster livskvalitet og kan i værste fald få fatale konsekvenser. Hver dag får omkring 20 danskere et hoftenært brud. Hver tiende af dem dør inden for 30 dage, og omkring 30 % dør inden for et år. Det svarer til, at der hvert år er 2.160 danskere, som dør inden for et år efter et hoftebrud.
Også brud på håndled, overarm og lårben samt rygsammenfald er almindelige ved knogleskørhed.
Osteoporoseforeningen vil med en ny oplysningskampagne gøre opmærksomhed på danskernes usynlige folkesygdom, og patientforeningen tilbyder bl.a. en test på hjemmesiden knogletest.dk, der kan give hurtig viden om risikoen for knogleskørhed og belyse et eventuelt behov for at blive skannet for sygdommen.
Problemet vil vokse
Sundhedsdatastyrelsen har i 2018 estimeret, at op mod 650.000 ud af 2,2 mio. danskere over 50 år lider af knogleskørhed. Op mod 500.000 af disse er ikke klar over, at de har sygdommen.
“Mørketallet er enormt, og der er udsigt til, at vi både får flere med knogleskørhed, og flere der lever i uvished om det, hvis ikke vi gør noget. Befolkningssammensætningen ændres i Danmark i retning af flere ældre, og der er stadig alt for mange danskere med knogleskørhed uden at vide det. Det er en skam, for når først bruddet opstår, får folk en ringere livskvalitet. Knogleskørhed kostede i 2011 knapt 12 mia. kroner for samfundet, og det er billigere at forebygge end at behandle. Det er derfor afgørende, at vi gør noget nu og får vendt udviklingen,” siger Landsformand, Ulla Knappe, Osteoporoseforeningen.
Osteoporoseforeningens oplysningskampagne vil oplyse både borgere og sundhedsfaglige om knogleskørhed, så danskerne selv, men også medarbejdere i den danske sundhedssektor, bliver mere opmærksomme på sygdommen og kan sætte forebyggende ind eller handle på en mistanke om knogleskørhed.
Test dig selv
Det er vigtigt at have kendskab til, om man har knogleskørhed eller er i risiko for at få det, da sygdommen både kan forebygges og behandles.
“Har man knogleskørhed, så brækker eksempelvis håndled, ryg og hofter uforholdsmæssigt let, og det går ud over den enkeltes livskvalitet. Det er ærgerligt, hvis der skal en brækket knogle til, før man opdager sygdommen, når de fleste kan nå at gøre meget for at forebygge knogleskørhed, inden det går så galt. Vi opfordrer derfor til, at man besøger knogletest.dk og tager vores online-test, så man kan få mere viden om knogleskørhed og samtidigt finde ud af, om man selv er i risiko for at have eller udvikle det. Hvis testen viser, at der er risiko for knogleskørhed, bør man søge læge, så man kan blive skannet og eventuelt behandlet,” siger Ulla Knappe.
“Vi vil også opfordre fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker, SOSU’er, farmakonomer, farmaceuter og diætister til at være opmærksomme på risiko for knogleskørhed hos borgerne, når de møder og behandler dem i forskellige sammenhænge. Vi har udviklet en særlig hjemmeside, osteoporoseviden.dk, med materiale og en videnstest til sundhedsfagligt personale,” tilføjer Ulla Knappe.
Det kan ramme alle
Mænd og kvinder i alle aldre rammes af knogleskørhed. Man bør være særlig opmærksom, hvis der er knogleskørhed eller rygsammenfald i den nærmeste familie.
Anne Zachariassen har formentlig arvet sin knogleskørhed fra nærmeste familie.
“Min mormor havde knogleskørhed i voldsom grad og havde faktisk tabt meget af sin højde. Af den grund var min mor bekymret, og hun var igennem en længere udredning, men havde ikke knogleskørhed. Og derfor havde jeg slet ikke skænket det en tanke, at jeg kunne være i risiko,” fortæller Anne Zachariassen, der altid har været frisk, normalvægtig og levet et sundt liv.
Omkring halvdelen af de ramte med knogleskørhed har arvet sygdommen fra nærmeste familie. Men fysisk inaktivitet, usund kost, mangel på kalk og D-vitamin, rygning, for meget alkohol, forskellige sygdomme og deres behandling kan også give knogleskørhed. Omvendt kan sund kost og godt med motion virke forebyggende mod sygdommen.
“Det er vigtigt at få kalk og D-vitamin nok gennem sin kost og tilskud. D-vitamin kan også fås gennem solens stråler. Træning og motion er desuden med til at vedligeholde kroppen, og så bør man holde igen med alkoholen og helt droppe tobakken,” siger Ulla Knappe.
Knogleskørhed kan behandles med medicin. Effekten er størst ved tidlig behandling, så er man i risiko for at have eller udvikle knogleskørhed, kan man drøfte mulighederne med sin læge.
