Da Alzheimers sygdom fortsat er en væsentlig sundhedsmæssig bekymring i mange lande, undersøger forskere potentielle løsninger. Alzheimers, der er en form for demens, der påvirker hukommelse, tænkning og adfærd, er den mest udbredte type af sygdommen - og rammer ca. to tredjedele af dem, der diagnosticeres med demens.
Nye studier har vakt interesse ved at antyde, at kosten kan spille en afgørende rolle i forebyggelsen af sygdommen. Talrige undersøgelser hævder, at det vi spiser, påvirker hjernens kognitive evner, efterhånden som vi bliver ældre.
Dette har ført til øget forskning i kostmønstre og deres potentielle indflydelse på udviklingen af Alzheimers. Det skriver mediet SurreyLive.
Sunde spisevaner er i flere studier blevet forbundet med kognitive fordele, men der forskes fortsat i, om kosten kan forhindre eller forsinke Alzheimers eller aldersrelateret kognitiv tilbagegang. Det menes, at visse kostvaner kan tilføre specifikke næringsstoffer, der beskytter hjernen gennem antiinflammatoriske og antioxidante egenskaber.
Opmuntrende nok har én særlig diæt vist sig som en lovende kandidat i forebyggelsen af Alzheimers. Selvom forskningen stadig er i sin tidlige fase, giver de første resultater et strejf af håb, mens videnskaben undersøger nærmere.
Den potentielle gamechanger er den såkaldte MIND-diæt, som står for Mediterranean-DASH Intervention for Neurodegenerative Delay. Mens denne diæt deler ligheder med den traditionelle middelhavsdiæt, indeholder den også yderligere fødevarer og begrænser visse andre.
MIND-diæten er en kombination af middelhavsdiæten og DASH-diæten (Dietary Approaches to Stop Hypertension).
Studiet om MIND-diætens sammenhæng med en reduceret risiko for Alzheimers blev udført af Dr. Martha Clare Morris og hendes kolleger ved Rush University Medical Center i Chicago.
Deres forskning, offentliggjort i 2015 i tidsskriftet Alzheimer's & Dementia: The Journal of the Alzheimer's Association, har vist, at overholdelse af MIND-diæten var forbundet med en markant lavere risiko for at udvikle Alzheimers - selv når diæten kun blev fulgt moderat.
En analyse af kosten og andre faktorer viste, at efter en gennemsnitlig periode på 4,5 år havde personer, der fulgte MIND-diæten mest nøje, en op til 53 procent lavere risiko for at udvikle Alzheimers sammenlignet med dem, der ikke fulgte diæten tæt.
Hvad spiser man på MIND-diæten?
Ligesom middelhavsdiæten fremmer MIND-diæten indtaget af grøntsager, herunder særligt grønne bladgrøntsager, og prioriterer bær frem for andre frugter. Fuldkorn, bønner og nødder anbefales også, sammen med ugentlige portioner af fisk og olivenolie.
Diæten råder til at begrænse indtaget af rødt kød, søde sager, ost, smør/margarine og fastfood/frituremad. Mens middelhavsdiæten er mere fleksibel med hensyn til ost, har den også et bredere fokus på grøntsager end MIND-diætens specifikke vægt på bladgrøntsager og bær.
I et relateret studie blev det påvist, at overholdelse af MIND-diæten var forbundet med en markant langsommere kognitiv tilbagegang over en periode på næsten fem år i gennemsnit. Disse opmuntrende resultater har skabt grobund for yderligere forskning.
Mens forskere fortsætter deres arbejde for at bekæmpe denne invaliderende sygdom, fortsætter nye undersøgelser med at udforske MIND-diætens effekt.
Selvom forskningen stadig er i sin tidlige fase, giver resultaterne indtil videre grund til forsigtig optimisme, mens videnskaben fortsætter med at undersøge mulighederne for at forhindre denne ødelæggende sygdom.
