Så hurtig bør din reaktionstid være – find dit niveau efter din alder

Reaktionstid er en vigtig indikator for din hjernefunktion, din koordination og din generelle sundhed. Men hvor hurtigt bør du egentlig kunne reagere i forhold til din alder. Det svar får du her.

Hvad er reaktionstid?

Reaktionstid er den tid, det tager din hjerne at opfatte en stimulus og derefter reagere på den. Det kan være alt fra at gribe en bold til at trykke på bremsen i trafikken.

Hvordan måles reaktionstid?

Den mest almindelige metode er en simpel "tryk så hurtigt som muligt"-test, hvor du klikker på en knap, når en farve eller et symbol ændrer sig på en skærm.

Hvorfor ændrer reaktionstiden sig med alderen?

Reaktionsevnen afhænger af hjernens behandling af information og musklernes evne til at reagere. Den er hurtigst i ungdomsårene og bliver langsommere med alderen.

Gennemsnitlig reaktionstid efter alder

Forskning viser, at unge voksne har de hurtigste reaktionstider, mens ældre personer typisk reagerer langsommere. Men hvor ligger du?

Reaktionstid i barndommen (6-12 år)

Børn har hurtige reaktionstider, men deres evne til at filtrere distraktioner er stadig under udvikling. Gennemsnitlig reaktionstid: 250-300 ms.

Reaktionstid i teenageårene (13-19 år)

Teenagere har nogle af de hurtigste reaktionstider. Hjernen og motorikken er næsten fuldt udviklet. Gennemsnitlig reaktionstid: 200-250 ms.

Reaktionstid i 20’erne – din hurtigste periode

I 20’erne når din reaktionsevne sit højdepunkt. De fleste professionelle atleter præsterer deres bedste i denne periode. Gennemsnitlig reaktionstid: 180-220 ms.

Reaktionstid i 30’erne – de første små fald

I 30’erne begynder din reaktionstid langsomt at blive en smule længere, men forskellen er minimal. Gennemsnitlig reaktionstid: 200-230 ms.

Reaktionstid i 40’erne – mærkbare ændringer

I 40’erne bliver forskellen mere tydelig. Muskelreaktion og signalbehandling i hjernen tager lidt længere tid. Gennemsnitlig reaktionstid: 220-250 ms.

Reaktionstid i 50’erne – faldet bliver tydeligere

De fleste mennesker i 50’erne vil opleve en reaktionstid, der nærmer sig eller overstiger 250 ms. Træning og mental stimulering kan dog hjælpe med at holde den skarp.

Reaktionstid i 60’erne og derover

Når vi bliver ældre, kan reaktionstiden overstige 280 ms. Dette kan påvirke dagligdagssituationer som bilkørsel.

Hvordan påvirker reaktionstiden din hverdag?

Langsommere reaktioner kan øge risikoen for ulykker, især i trafikken, ved sport og ved daglige gøremål.

Kan du forbedre din reaktionstid?

Ja! Hjernen kan trænes ligesom en muskel. Øvelser som videospil, refleks-træning og balancetræning kan hjælpe.

5 simple øvelser til at forbedre din reaktionstid

• Spil hurtighedsbaserede videospil.

• Øv dig i at gribe en faldende genstand.

• Brug en reaktionstest-app.

• Træn hurtige bevægelser i sport.

• Sov nok – søvn er afgørende for hjernens reaktionstid.

Hvordan tester du din reaktionstid derhjemme?

Prøv en online reaktionstest eller den klassiske lineal-test, hvor du skal gribe en lineal, der falder uden varsel.

Reaktionstid og ernæring – hvad du spiser betyder noget

Omega-3-fedtsyrer, antioxidanter og en sund kost kan bidrage til en skarpere hjerne og hurtigere reaktioner.

Myter om reaktionstid – sandt eller falsk?

• "Koffein forbedrer reaktionstiden markant" – Sandt, men kun midlertidigt.

• "Ældre mennesker kan ikke forbedre deres reaktionstid" – Falsk, træning virker i alle aldre!

Hvordan klarer du dig?

Nu hvor du kender den gennemsnitlige reaktionstid for din aldersgruppe, hvordan ligger du selv? Test dig selv og prøv nogle af øvelserne! På Humanbenchmark.com kan du tage en test, hvor du skal klikke med musen, når skærmen skifter farve. Det er en hurtig og let måde at teste sin reaktionstid på.