I en verden, hvor sundhedsråd kun er et swipe væk, har influencere på sociale medier enorm indflydelse på, hvordan vi spiser og tænker om mad. Men bag virale trends og æstetiske madopslag advarer mange ernæringseksperter. Her er, hvad de ville ønske, influencere holdt op med – for alles skyld.
Fremme af detox-te og juicekure

Shutterstock.com
Myte: Detox-te og udrensningskure skyller toksiner ud og hjælper med vægttab.
Virkelighed: Leveren og nyrerne står selv for at afgifte kroppen naturligt. Ekstreme kure fører ofte til dehydrering og mangel på næringsstoffer.
Indsigt: Ernæringseksperter anbefaler at fokusere på en balanceret kost med hele fødevarer frem for ubeviste “hurtigløsninger”.
At dæmonisere kulhydrater

Shutterstock.com
Myte: Kulhydrater fører til vægtøgning og bør undgås.
Virkelighed: Komplekse kulhydrater som fuldkorn, frugt og bælgfrugter er vigtige for energi og sundhed.
Indsigt: Sundhedsfaglige anbefaler at inkludere en bred vifte af næringsrige kulhydrater i stedet for at udelukke dem.
At fremvise “Hvad jeg spiser på en dag”-videoer som skabeloner

Shutterstock.com
Myte: Disse videoer giver sund inspiration til måltider.
Virkelighed: De promoverer ofte urealistiske eller restriktive spisevaner.
Indsigt: Diætister understreger, at ernæring er individuelt, og fraråder at bruge disse videoer som opskrifter på sundhed.
At stemple mad som “god” eller “dårlig”

Shutterstock.com
Myte: Nogle fødevarer er moralsk bedre end andre.
Virkelighed: Dette kan skabe skyld og skam omkring mad, hvilket øger risikoen for forstyrret spisning.
Indsigt: Eksperter opfordrer til et neutralt sprog omkring mad for at fremme et sundere og mere bæredygtigt forhold til kost.
At anbefale kosttilskud uden videnskabeligt grundlag

Shutterstock.com
Myte: Alle kosttilskud er sikre og nødvendige for sundheden.
Virkelighed: Mange produkter mangler regulering eller dokumentation og kan være skadelige ved forkert brug.
Indsigt: Ernæringseksperter anbefaler at rådføre sig med en sundhedsprofessionel, inden man starter med kosttilskud.
At ligestille tyndhed med sundhed

Shutterstock.com
Myte: At være tynd er et tegn på god form og sundhed.
Virkelighed: Sundhed findes i mange former og størrelser. Tyndhed er ikke en universel indikator for velvære.
Indsigt: Professionelle anbefaler at fokusere på sunde vaner fremfor kropsstørrelse alene.
At dele anekdotiske “kure” for kroniske sygdomme

Shutterstock.com
Myte: Personlige erfaringer med kost kan overføres til alle.
Virkelighed: Anekdoter er ikke data. Kroniske sygdomme kræver faglig behandling.
Indsigt: Det er bedst at søge individuel rådgivning hos autoriserede sundhedsprofessionelle ved langvarige tilstande.
At fremme urealistiske kropsidealer

Shutterstock.com
Myte: Fitness-influencere repræsenterer opnåelige og sunde mål.
Virkelighed: Mange bruger filtre, lys og endda kirurgi for at fremstå perfekte.
Indsigt: Ernæringseksperter opfordrer til kritisk tænkning og forståelse af, at sociale medier ofte viser en redigeret virkelighed.
At sprede frygt for forarbejdede fødevarer

Shutterstock.com
Myte: Alle forarbejdede fødevarer er usunde og bør undgås.
Virkelighed: Mange forarbejdede produkter (som frosne grøntsager, dåsebønner, fuldkornsbrød) er både sunde og praktiske.
Indsigt: Eksperter anbefaler at skelne mellem let forarbejdede næringsrige valg og stærkt forarbejdede fødevarer med højt indhold af sukker, salt og usunde fedtstoffer.
At sælge kostplaner uden faglig baggrund

Shutterstock.com
Myte: Influencere kan tilbyde måltidsplaner, så længe de er “sunde”.
Virkelighed: Kun autoriserede diætister må lovligt lave personlige kostplaner i mange lande.
Indsigt: Uautoriserede råd kan overse medicinske behov – ernæringseksperter anbefaler at søge hjælp hos fagfolk til skræddersyede løsninger.