Mobiltelefonens storhedstid kan være ved at rinde ud - i hvert fald hvis man spørger Meta-bossen Mark Zuckerberg.
For nylig - ved et Meta-event - løftede han sløret for et fremtidsscenarie, hvor smartphones ikke længere eksisterer, og vi i stedet tager smarte briller på næsen for at navigere i den digitale verden.
Den famøse tech-visionær præsenterede de nye Meta Quest 3S-briller, der - udover at se ret futuristiske ud - også er pakket med teknologi.
Sådan skriver mediet Iefimerida.
Ifølge Zuckerberg er det ikke bare en cool gadget, men et stort skridt i den digitale evolution.
"Mobiltelefoner er små, distraherende og holder dig væk fra personlige interaktioner," mener han.
Det kan måske føles lidt som et angreb på vores allesammens smartphone-afhængighed, men Zuckerberg er ikke bare ude på at være på tværs.
Han mener nemlig, at teknologien er klar til noget nyt, som også er bedre.
Ifølge Meta-chefen er det ikke længere spændende at udvikle telefoner. De har nået toppen. Brillerne derimod åbner en helt ny verden.
Forestil dig at sidde på en café og få dine briller til at sætte et spil op foran dig, så du ikke keder dig, mens du drikker din latte.
Det lyder måske som noget fra en sci-fi-film, men i følge Zuckerberg er det her virkelighed om ti år.
Om han får ret, må tiden vise.
Det står dog klart, at Meta satser stort på en fremtid, hvor vi ikke længere stirrer ned i en skærm, men ser ud i verden gennem et digital par briller.