Ny afsløring udløser stor kritik af Samsung: Strider mod loven

Af: Lucas Andreas

|

26/05/2024

Teknologi
Foto: Sybillla / Shutterstock.com
Foto: Sybillla / Shutterstock.com
De nye afsløringer har udløst en heftig kritik til det populære mærke.

Mest læste i dag

Der er snart ikke en dansker, der ikke ejer en mobiltelefon. Selvom der er mange forskellige mærker, kan man i snakken om mobiltelefoner næsten ikke komme uden om Samsung og Apple.

I dette tilfælde er det dog ikke i positiv sammenhæng, at Samsung har fået opmærksomhed.

En stor bølge af kritik har ramt tech-mastodonten, efter mediet 404 media torsdag afslørede hemmelige detaljer i kontrakter mellem Samsung og uafhængige værksteder.

Afsløringen fra 404 Media har vist, at Samsung pålægger uafhængige værksteder at udlevere kundernes personlige oplysninger som en betingelse for adgang til reservedele.

Og det er en praksis der har vakt betydelig kritik og rejst store spørgsmål om kundernes rettigheder og privatliv.

Samsung kræver ifølge kontrakten, at værkstederne skal frigive oplysninger om kundernes navne, kontaktoplysninger og klager i forbindelse med reparationer. Derudover skal værkstederne straks informere Samsung, hvis der opdages tredjepartskomponenter i de enheder, der bliver repareret.

Uden en underskrift på denne kontrakt får værkstederne ikke adgang til de nødvendige reservedele fra Samsung, hvilket sætter dem i en svær position.

Går mod loven

Kritikken mod Samsung har været massiv, især da kunderne ikke bliver informeret om, at deres data bliver delt. Det skaber en følelse af utryghed blandt forbrugerne, som ikke er klar over, at deres personlige oplysninger kan blive videregivet uden deres samtykke.

Derudover ser Samsungs krav ud til at stride mod de "retten til at reparere" love, som er blevet vedtaget eller er på vej til at blive vedtaget i flere amerikanske stater som New York, Minnesota og Californien.

Lovene er designet til at sikre, at forbrugerne og uafhængige værksteder har adgang til de nødvendige informationer og reservedele for at kunne reparere elektroniske enheder uden urimelige begrænsninger.

Anbefalet til dig