Hvis du troede, at vigepligt bare var noget, der gjaldt for de andre - så kan du godt tro om igen.
For i det øjeblik, du glemmer at holde tilbage, kan det koste dig mere end blot et surt blik fra en medtrafikant.
Du risikerer et klip i kørekortet, en bøde på 2.000 kroner - og så ryger der også lige 500 kr. til Offerfonden. Av.
De fleste bilister er dog klar over, at de skal holde tilbage, når de ser hajtænder eller en omvendt trekant, men et andet skilt - som næsten betyder det samme - volder indimellem problemer.
Fang sandheden på video – og undgå dyre misforståelser
Produkt
Navn
Pris
Forhandler




Stopskiltet
Ved et stopskilt er det ikke nok at bremse ned til 5 km/t. Der skal bilen stoppe helt op, før du må køre videre.
Her er det igen vigtigt at huske på, at bilister har vigepligt for cyklister, knallerter og modkørende færdsel i forbindelse med højre- og venstresving.
Sådan skriver Rådet for Sikker Trafik.
Men nu vender vi lige tilbage til det, du nok allerede ved - bare for at sætte to streger under reglerne.
Der er ubetinget vigepligt ved den omvendte trekant, de famøse hajtænder samt når du kører ind i en rundkørsel (ikke ud).
Derudover gælder de samme regler, når du kommer fra en parkeringsplads, en tankstation, en markvej eller lignende.
Højre vigepligt
Så er der jo også højre vigepligt, som indimellem volder danskerne problemer.
Her er der som regel ingen skilte til at minde dig om noget. Du skal selv vide, at hvis nogen kommer fra højre, så skal du holde tilbage. Så simpelt er det.
Så næste gang du sidder bag rattet og nærmer dig et kryds uden uden tegn på ubetinget vigepligt, så tag lige et kig til begge sider - og især til højre.