Forvent forlænget rejsetid: Befærdet motorvej spærres HELT

En strækning på E45 spærres i weekenden helt i mange timer.

Lige nu læser andre også

Rigtig mange danskere kører hver dag massevis af kilometer, når de skal til og fra job, når de skal ud at handle, eller når de skal besøge venner og familie.

Danmark er derfor dækket af næsten 1300 km motorvej, som forbinder landet fra øst til vest og nord til syd. 

Det er nødvendigt, da trafikken på særligt de danske motorveje ifølge Vejdirektoratet er stigende, og derfor udbygger man også løbende det danske motorvejsnet.

Det er man blandt andet i gang med i øjeblikket på E45 Østjyske Motorvej, men det skal som bekendt være skidt, før det kan blive godt.

Udvidelsen af motorvejen medfører således afspærringer og forsinkelser, og én af de helt store af slagsen finder sted denne weekend.

Det skriver Vejdirektoratet i et opslag på det sociale medie X - tidligere Twitter - hvor direktoratet advarer om forsinkelser på E45 Østjyske Motorvej lørdag aften, natten til søndag og søndag morgen. 

Fra lørdag aften kl 17.00 til søndag morgen kl. 0900 bliver E45 Østjyske Motorvej nemlig spærret helt i begge retninger mellem frakørsel 59, Hornstrup og frakørsel 58, Hedensted.

Afspærringen skyldes, at en bro på strækningen skal rives ned i "forbindelse med udvidelse af motorvejen."

Arbejdet vil unægteligt give forlænget rejsetid i ovennævnte tidsrum, og Vejdirektoratet anbefaler, at man følger "den skiltede omkørselsrute."

"[...] vær opmærksom [red. på], at omkørselsruten i nordgående retning allerede er ved 60, Vejle N," lyder det fra Vejdirektoratet. 

Anbefalet til dig