Bizart tyveri: Teenagere stjæler tyggegummi for 257.000

Af: Thea Andersen

|

15/06/2022

Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Lastbilchauffør holdte ind for at tage en lur, da to teenagere så sin mulighed.

Lige nu læser andre også

Den 4. maj kørte en lastbilchauffør ind på Gloucester Service Station for at tage en lur.

Da lastbilchaufføren var var faldet hen og sad og hang i førersædet, skete der noget bizart. To teenagere skar hul i siden af lastbilen og overførte dets indhold til deres egen varevogn.

Det skriver LADbible.

Når du høre, hvad indholdet var, bliver du forbavset. Hvis man nogensinde skulle beslutte sig for at stjæle noget, er det i hvert fald ikke øverst på listen.

Men den 18-årige Keon Sanderson og 19-årige Ellis Benecke prioriterer altså at have en frisk ånde over alt andet.

De to drenge valgte nemlig at stjæle en enorm mængde Wrigleys, som er tyggegummi, for - hold nu fast - omkring 257.000 kroner.

De to teenagere har siden erkendt sig skyldige i at have stjålet fra en Wrigleys lastbil ved serviceområdet på M5 i Gloucestershire i det sydvestlige England.

Tidligere blev det anslået af Gloucestershire Police, at de havde stjålet slik for omkring en million kroner.

Nægtede at standse

Gloucestershire Police blev tilkaldt lige efter klokken 03.00 af en forbipasserende, der fik øje på tyvene.

De forfulgte hurtigt de unge mænd, der nægtede at standse deres køretøj.

Efter vanvidskørsel, hvor blandt andet kørte på den forkerte side af kørebanen, blev teenagerne pågrebet af politibilen. Men derefter fortsatte de med at stikke af til fods.

En politihund ved navn Tekla og dens fører snusede til sidst Keon Sanderson og Ellis Benecke op.

Erkendte sig skyldige

Det meste af det stjålne tyggegummi meldes som genfundet.

Det skriver LADbible.

Mandag ved Gloucester Crown Court erkendte både Keon Sanderson og Ellis Benecke sig skyldige i tyveriet - og i besiddelse af hash.

"Begge tiltalte er af relativt god karakter. Keon Sanderson har ingen tidligere straffedomme, og Ellis Benecke har kun én kørselsrelateret dom," siger Nicola Wood, som er anklager.

De forventes at blive dømt den 18. juli - og er i øjeblikket løsladt mod kaution.

Anbefalet til dig