'Black Alien' deler gammelt billede af sig selv: Sådan så han ud inden vild forvandling

En mand, der er blevet kendt som 'Black Alien' på grund af sit udseende, har delt et gammelt billede af sig selv.

Lige nu læser andre også

Franskmanden Anthony Loffredo, der også er kendt som 'Black Alien', er besat af at lave om på sit udseende. Derfor har han fået et utal af tatoveringer og andre 'modifikationer' udført gennem årene.

Selvom han i dag har et udseende, der er markant anderledes, end de fleste andre menneskers, er han slet ikke færdig. Derimod mener han, at han kun er 57% af vejen gennem sin forvandling.

For at opnå det udseende, som han har i dag, har han blandt andet få amputeret sin næse, ører og to fingre.

Ikke nok med det, så har han også fået tatoveret sine øjeæbler og har fået spaltet sin tunge. Tilsyneladende er der mange, der finder hans forvandling meget interessant, da han har mere end 1,3 millioner følgere på Instagram.

Mange har ønsket at vide, hvordan han egentlig så ud, inden han begyndte på sin mangeårige rejse med at ændre på sit udseende. Det har Anthony nu svaret på, da han har delt et billede af netop dette.

På det billede, han har delt på det sociale medie Instagram, er han kun 13 år gammel. Her ser man ham med brunt hår, et stort smil og et ganske almindeligt udseende, skriver Daily Star.

Foto: Instagram

Billedet er blevet delt for nylig, og har allerede fået rigtig mange reaktioner fra følgere. Dette omfatter både venlige og knap så venlige kommentarer om hans udseende.

Han valgte desuden at kombinere billedet med et billede af, hvordan han ser ud i dag.

"13 år/35 år. En slave af den frie ånds krop. Fri er digternes race. At vælge er at være fri," har han skrevet som tekst til opslaget.

"Alle er frie, alle har deres egen overbevisning. Historien fortsætter. Black Alien Project Evolution 57%."

I kommentarsporet er der mange, der har reageret på billedet. Flere har rost ham for at have modet til at gøre, hvad han inderst inde har lyst til.

Andre har derimod kritiseret ham for hans nye udseende. Blandt andet har folk skrevet, at de har ondt af hans familie. Anthony har dog tidligere udtalt sig om, at han ikke lader sig gå på af disse kommentarer.

Anbefalet til dig