Den første præsidentdebat: Fuldstændig katastrofalt

Af: Amalie L.

|

28/06/2024

Udland
Genrefoto: Wikimedia Commons
Genrefoto: Wikimedia Commons
Det gik helt galt.

Lige nu læser andre også

Natten til i dag blev en skelsættende aften forud for det amerikansk præsidentvalg 2024, da præsident Joe Biden og tidligere præsident Donald Trump mødtes til den første tv-debat.

Det skriver Ekstra Bladet

Det var en storslået chance for den 81-årige Joe Biden at vise styrke og fjerne tvivlen omkring sin egnethed. Men ifølge USA-ekspert Mads Dalgaard Madsen var resultatet helt katastrofalt.

"Det som vælgerne står tilbage med er det stik modsatte af, hvad der oprindeligt var Bidens hensigt med debatten, og kampagnen er på ingen måde lykkedes med at nedlægge spørgsmålet om hans alder," siger Mads Dalgaard Madsen. 

Joe Biden, der ved valget i 2020 besejrede Donald Trump, fremstod i CNN-debatten som en svag, ældre mand. Hans hviskende stemme forstærkede de eksisterende fordomme, mens Donald Trump, som sædvanlig, var frembrusende og dominerende.

Debatten tog en drejning mod det bizarre, da de to kandidater begyndte at diskutere golf.

"Jeg mener, at de amerikanske vælgere blev bekræftet i, at det ikke er to særligt spiselige kandidater, eksempelvis diskuterede de på et tidspunkt deres handicap i golf, og det er jo sådan noget, der kan ske, hvis man sætter to gamle mænd i et lokale," bemærker Mads Dalgaard Madsen. 

Et nyt debatformat med en mute-knap, der skulle give kandidaterne taletid uden afbrydelser, viste sig at være en fordel for Donald Trump. 

Ifølge Mads Dalgaard Madsen står Donald Trump som aftenens vinder: "Det var både til hans fordel, at han kunne snakke uafbrudt, når det var hans tur, og Biden havde ikke mulighed for at bryde ind og fact-tjekke, når Trump slyngede diverse ting ud. Samtidig spændte Biden ben for sig selv, fordi han var langsom og gik i stå.”

Debatten har intensiveret bekymringerne omkring Joe Bidens kapacitet som præsidentkandidat, og det er nu op til Demokraterne at beslutte deres næste træk.

Anbefalet til dig