Alan (48 år) og Helen (34 år) Knight fra Swansea i Storbritannien er blevet kendt for at undvige lovens lange arm alt for længe.
Alan Knight blev i 2014 taget i en gigantisk løgn, der havde varet i flere år, ifølge Wales Online.
Fra 2008 til 2011 franarrede han sin demente, 81-årige nabo det, der svarer til cirka 400.000 danske kroner.
Da svindlen blev opdaget og behandlet for en dommer, nægtede Alan dog at møde i retten.Han lå nemlig først i koma og dernæst var han blevet lam fra halsen og ned, lød forklaringen fraham og konen. Men det skulle vise sig at være løgn.
Parret kørte svindelnummeret helt til kanten. De optrådte i lokale medier, hvor de forsøgte at råbe landspolitikerne op over den "uretfærdighed", de blev udsat for, ved at politiet blev ved med at presse på for at de mødte op i retten.
Alan og Helen mødte endda senere op i retten, hvor Alan var iklædt en halskrave og spillede lam.
Sådan så det blandt andet ud, da parret lod som om, at Alan var i koma. Foto: Privatfoto
Ingen tegn på sygdom
Virkeligheden var dog, at han var helt rask - og at pengene var stjålet og blandt andet brugt på en campingvogn og ferier til parret og deres tre børn.
Alt imens stuntet foregik, tøffede parret rask og rørigt rundt derhjemme og i byens gader, hvilket en undercover-detektiv senere har fremlagt beviser for - blandt andet feriebillederne i artiklen her, hvoraf topbilledet især er fremhævet af politiet, da det blev taget, mens parret var på ferie - og som det fremgår uden kørestol eller lammelser.
Især dette billede fældede parret i deres løgn. Foto: Privatfoto
Politiet i South Wales har valgt at offentliggøre alle billederne én gang for alle for at mane alle rygter til jorden om den uretfærdige behanding, parret ifølge dem selv skulle have oplevet.
Dommeren, Huw Davies, gav i november sidste år parret henholdsvis 14 og 10 måneders fængsel for svindelen alene. I alt fik Alan 54 måneders fængsel. Dommeren udtalte desuden om sagen:
"Der var ingen objektive tegn på sygdom, og det kunne der af gode grunde ikke være. Du har haft en hel del succes med dit svindelnummer, men blev mindre varsom med at opretholde facaden."