Efter voldsom spøg på folkeskole: Nu sættes aldersgrænsen op

Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Da han hørte, hvad der var sket, var han nødt til at tage affære.

Lige nu læser andre også

Den svenske folkeskole Torpskolan i Lerum står i centrum i en slem affære.

Her har ti skoleelever, helt uvidende om faren, der lurede forude, sat tænderne i en chili, som var havnet i deres frokoster.

Men det var ikke en hvilken som helst chili, men den såkaldte Carolina Reaper, som er verdens stærkeste. Og alvoren kom med ét til overfladen.

Der blev blandt andet kastet op på toiletterne og en elev fik åndenød, skriver Ekstra Bladet.

Chilien var købt i forretningen Hemköp i Lerum, som kun havde haft Carolina Reaper i deres sortiment i få dage, men som desværre allerede nu har været nødt til at tage affære.

For efter at have hørt, hvad der var sket på den nærliggende skole, overvejede man helt at stoppe salget af den stærke chili, men da fik butikschef Fredrik Lindqvist en anden idé.

Butikschefen kan i den forbindelse fortælle, at han ikke kommer til at stoppe salget af den stærke chili, men i stedet har indsat en aldersgrænse.

Og ifølge skolelederen har aldersgrænsen, der bestemmer, at man nu skal være 18 år for at få fingrene i en Carolina Reaper, medført at de grove løjer er blevet stoppet.

"Så kan de voksne, der ønsker det, få den, men så stopper vi den her spøg, som den absolut ikke egner sig til," siger Fredrik Lindqvist til Göteborg-Posten ifølge Ekstra Bladet.

Han kan videre fortælle til Göteborg-Posten, at personalet betjente eleverne, men også, at de opfordrede dem til at være ekstremt forsigtige med chilien.

"Vi sagde, at det her er ekstremt stærkt, så man skal tage det meget forsigtigt. Og så spredte det sig, at vi havde disse chilifrugter. Der kom åbenbart flere ind og købte den i en pause," siger han.

Anbefalet til dig