Elon Musk: AI kan gøre os arbejdsløse

Af: Mie M.B

|

03/11/2023

Udland
Foto: YouTube
Foto: YouTube
Fremtiden vil bringe særlig én udfordring med sig

Lige nu læser andre også

ChatGBT, falske billeder, efterligning af stemmer og mange andre nye muligheder er den virkelighed vi for ganske kort tid siden blev præsenteret for. AIs mange facetter har fået kunstnere, kendte og forfattere verden over til at skele skeptisk mod den udvikling de mange nye værktøjer har af betydning for deres levevej og renommé. 

I en samtale mellem Elon Musk og Storbritanniens premierminister Rishi Sunak i går aftes til den første AI Sikkerheds konference beskrev Elon Musk AI som den moderne ‘lampens ånd’, der på sigt vil være i stand til at overtage alle arbejdsfunktioner hele vejen rundt. Mennesket vil derfor være fri til at søge ny viden, hobbyer og fritidsaktiviteter i stedet for at møde ind fra 8-16.

“Det vil stadig være muligt for mennesker at arbejde, hvis det er det, de ønsker," udtaler han i interviewet publiceret på den engelske side Daily Mail. 

AI er uden tvivl kommet for at blive og mange virksomheder er begyndt at tage de alsidige funktioner AI bidrager med til sig, som en del af deres vækst- og udviklingsstrategi. Elon Musk nævner i interviewet at AI både kan være en god og en dårlig ting - det er som man ser det. AI skal kunne styres af en regering, særligt dedikeret til at have fokus på borgernes sundhed og sikkerhed. “AI vil være en agent for fremskridtet - men sandsynligheden for at intet går galt, er ikke lig med 0,” siger han. Han nævner også, at fremtidens største udfordring vil være for mennesket at finde ‘mening med livet’.

Med AI’s indpas i verden, vil der på sigt ej heller blive skelet til den personlige økonomi men snarer en global økonomi. Denne rigdom vil give frihed til dannelse og yderligere udvikling.

“Men det er ikke altid at eventyret ender lykkeligt,” tilføjer Elon Musk.

Vil du se det fulde interview fra mødet om AI Sikkerhed afholdt i Blechtly Park, kan det ses herunder.

Anbefalet til dig