Familie kommer hjem og ser alle deres julegaver åbnet: 'Tyven' fandt de hurtigt

Udland
Foto: Privat
Foto: Privat
Det var ikke en uvedkommende, der havde åbnet pakkerne.

Lige nu læser andre også

Julen er typisk forbundet med hygge, glæde og gaver. Derfor må det have været noget af et chok for familien, da de kom hjem og opdagede, at alle deres julegaver pludselig var åbnede.

Hvis man tale om noget der er heldigt, så havde der ikke været ubudne gæster i huset, til gengæld havde familiens adopterede hund været på spil.

Lille Angus kunne nemlig ikke stå for gaverne.

Før Angus blev adopteret for fire år siden, havde han aldrig været inde i et hus. Det at være en typisk hund var noget helt nyt for ham, og hans nye familie spildte ingen tid på at vise ham, hvor fantastisk livet kunne være. Angus lærte hurtigt at nyde alle de ting, som hunde elsker – inklusive en tendens til lejlighedsvis at ødelægge ting.

"Han ved ikke, hvordan man leger eller henter ting vi kaster væk, men han elsker at flå bamser fra hinanden eller bide i ting, der piver," fortæller Debbie O'Hara, Angus' ejer, til The Dodo.

"Han har ødelagt en del ting, siden vi fik ham, især da han led af separationsangst. Han har tygget på vores sofa, en helt ny skammel og to skummadrasovertræk, før han blev tryg ved at være alene hjemme." fortæller hun.

Spiste en masse chokolade

Selvom Angus’ destruktive vaner er aftaget med tiden, sker der noget særligt hver julesæson: Han kan simpelthen ikke modstå fristelsen.

"Sidste juleaften åbnede han alle vores gaver," fortæller O’Hara.

"Han spiste en stor æske chokolade fra Purdy's og en firepakke Kit Kats. Han har en mave af stål og blev slet ikke syg af chokoladen. Nogle familiemedlemmer fik deres gaver med æskerne gennemtygget, og vi måtte købe en ny hættetrøje, fordi han rev den i stykker, mens han åbnede den."

Foto: Privat

Selvfølgelig sørgede familien for at få tjekket Angus for at sikre, at han havde det godt efter. at han havde spist en masse chokolade. De forsøgte også at tage forholdsregler for at forhindre, at det skete igen i år. Men Angus er snu – og juleånden overvinder ofte alle forsøg på kontrol.

"Denne gang glemte jeg en pose med uindpakkede gaver et sted, hvor han kunne nå dem, mens vi var ude at handle," siger O’Hara. "Han spiste både toffee og peanutbutterkopper, og et par gaveæsker fik også tydelige mærker. Men det er efterhånden blevet en tradition. Angus giver aldrig op."

Familien skælder aldrig Angus ud for hans juleentusiasme. Han er en følsom hund, og hans handlinger skyldes aldrig ond vilje – han bliver bare lidt for begejstret over at være en del af en kærlig familie, især i højtiden.

"Vi elsker ham, som var han vores barn, og det er tydeligt, at han føler det samme," afslutter O’Hara.

Anbefalet til dig