Han har brugt over 1.200 timer på at blive tatoveret: Nu viser han resultatet

Udland
Foto: Instagram
Foto: Instagram
Remy har vist, hvordan han ser ud, efter at have været under nålen i mere end 1.200 timer.

Lige nu læser andre også

En far har besluttet sig for at vise, hvordan man ser ud, når man er blevet tatoveret i mere end 1.200 timer. Han har nemlig delt billeder, hvor han ikke er iført en trøje. Det skriver Daily Star.

Remy, der kommer fra Canada, har i de seneste år delt ud af sine transformationer. Han har tidligere trukket overskrifter, fordi han har delt sine tanker om, hvad der er det mest akavede sted at blive tatoveret.

Til dagligt arbejder han som kok, men ved siden af, dyrker han sin store interesse for kropsmodifikationer. Dette har ført til, at han har tilbragt mere end 1.200 timer under nålen, hvilket han håber kan give ham en Guinness World Record.

I et af de seneste opslag på hans Instagram, hvor der er næsten 200.000, der følger ham, har han delt billeder af, hvordan han ser ud nu.

Foto: Instagram

"For de drevne, er den tid, det tager at komme dertil, altid bare en eventualitet," skriver han.

"Jeg ved, hvor jeg skal hen, og så er det lige meget, hvor lang tid, det tager at komme dertil. Rejsen dertil er alligevel det, der betyder mest.

På de seneste billeder, han har delt, har han også smidt sin trøje, så man kan se, hvor tatoveret hans overkrop er. Her er det tydeligt at se, at der ikke er én eneste plet hud, der ikke er blevet tatoveret.

Han har forklaret, at han på det seneste har arbejdet på at få frisket det hele en smule op, hvilket han har fortalt om i en video, han har delt på YouTube.

Foto: Instagram

Flere af hans følgere støttede op omkring Remy, efter han delte de nye billeder. Derudover var der også mange, der roste ham for hans billedtekst.

"Jeg er stolt dig af, min bror. Fortsæt med at være dig selv og glem haderne," skrev en bruger.

"Det er fedt, bror," skrev en anden, som fik opbakning fra en tredje, der blot skrev: "Virkelig fantastisk."

Til Daily Star har han fortalt, at han arbejder på noget helt særligt, som han er sikker på, ikke er set i et specielt stort omfang før.

"Det arbejde, jeg laver, er stort set aldrig set før," fortæller han.

"De fleste mennesker tror, at hvid på sort ikke fungerer, endsige farve og forskellige nuancer af sort på sort."

"Dybest set arbejder vi i det fuldstændig ukendte og bygger nye teksturer og en helt ny tatoveringsstil med min krop."

Anbefalet til dig