Hun svarede igen på J.D. Vances udtale i Grønland: Nu er hun blevet fjernet

Af: Mie M.B

|

11/04/2025

Udland
Foto: ﹏﹏﹏﹏﹏ / Shutterstock.com
Foto: ﹏﹏﹏﹏﹏ / Shutterstock.com
J.D. Vance langede hårdt ud efter Danmark under sit besøg

Lige nu læser andre også

Susannah Meyers, tidligere chef for den amerikanske militærbase Pituffik i Grønland, blev torsdag afskediget af det amerikanske militær med begrundelsen "manglende tillid til hendes evne til at lede".

Men bag den officielle forklaring lurer en diplomatisk betændt sag. Det fortæller Berlingske.

Fyringen kommer blot få dage efter, at Meyers havde sendt en e-mail ud til basens ansatte – herunder både amerikanere, canadiere, danskere og grønlændere – hvor hun kritiserede den amerikanske vicepræsident J.D. Vances udtalelser under hans besøg på basen den 28. marts.

Vance brugte besøget til at rette en række hårde angreb mod Danmarks håndtering af suverænitet og tilstedeværelse i Grønland.

I den efterfølgende mail til personalet tog Meyers afstand fra vicepræsidentens udtalelser og understregede, at de ikke afspejlede virkeligheden på Pituffik-basen.

Ifølge det amerikanske militærmedie Military var e-mailen tilsyneladende ment som et forsøg på at skabe sammenhold blandt de internationale medarbejdere på basen.

Meyers skrev blandt andet, at hun havde brugt weekenden på at reflektere over Vances besøg, og at de udtalte bekymringer ikke stemte overens med hendes opfattelse af forholdene på basen.

Hun erklærede desuden, at alle flag – amerikanske såvel som de allieredes – ville blive ved med at vaje stolt over basen, så længe hun havde kommandoen. Det viste sig at være en kortvarig garanti.

Fyringen har vakt opsigt i både Danmark og Grønland og rejser spørgsmål om, hvorvidt loyalitet over for politiske udmeldinger nu vægtes højere end neutralitet og ledelsesansvar i det amerikanske militær.

Anbefalet til dig