Ikea-chok: Steget med 40 procent

Af: Thea Andersen

|

07/12/2023

Udland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Prisen på en standardret er steget markant de seneste år.

Lige nu læser andre også

Ikea har igen stjålet overskrifterne. Denne gang er det dog ikke for deres møbler, men for prisen på deres populære kødretter. I kølvandet på stigende råvarepriser er prisen på Ikeas elskede frikadeller steget med 40 procent.

Det viser en ny undersøgelse foretaget af Dagbladet ifølge DinSide.

For seks år siden kostede en mellemstor portion frikadeller 79 NOK, svarende til 50 danske kroner, i Ikea. I dag lyder prisen på 109 kroner (70 danske kroner) - en stigning på 20 danske kroner eller 40 procent.

Tor Morten Myrseth, leder af Ikea Food i Ikea Norge, forklarede prisstigningen:

"Siden 2020 er råvarepriserne på frikadeller steget voldsomt. Vi arbejder løbende på vores priser," udtalte han,

Men ikke alene er prisen steget, portionerne er også blevet mindre.

Hvor en portion på ti frikadeller tidligere kunne nydes for 79 NOK, får man nu kun otte frikadeller i en mellemstor portion for 109 NOK. Derudover er måltidet blevet ændret, og nu serveres det med mindre tilbehør. Dog har man mulighed for at tilføje ekstra frikadeller, rodfrugter eller kartofler til retten mod ekstra betaling.

Ønsker man en portion, der minder om den fra 2017, skal der tilføjes ekstra madvarer, hvilket resulterer i en samlet pris på 199 NOK - næsten det dobbelte af den oprindelige pris.

Møbelkæden har tidligere forsøgt at erstatte de normale kødboller med plantebaserede kødbolle uden kød som en del af deres mål om at have et klimapositivt regnskab i 2030.

"Vi vil gerne opfordre kunderne til at spise plantebaseret," udtalte Tor.

Anbefalet til dig