Et shoppingcenter har måtte ty til utraditionelle metode for at stoppe en lokal TikTok-sensation, der har skabt røre blandt både kunder og butiksejere. Skilte med teksten "Ingen nisser tilladt" er blevet sat op rundt omkring i centeret, som reaktion på en tilbagevendende gæst, der iført et grønt nissekostume har skabt opsigt og forstyrrelse i centret. Det fortæller Daily Star.
Bag den grønne nisse hændelse gemmer TikTok-brugeren @Crawly_Possessed sig, der er kendt for sine humoristiske videoer, hvor han løber gennem butikker og restauranter, iført sit karakteristiske nissekostume. Hans videoer har tiltrukket tusindvis af følgere og har endda resulteret i en optræden sammen med musikeren Oliver Tree.
Men mens mange har moret sig over nissens eskapader, har shoppingcentrets ledelse ikke fundet det lige så underholdende. Skiltningen har vakt opsigt på sociale medier, hvor brugere har delt billeder af forbuddet. En kommentar lyder: "De lokale i centret, hvor nissen (Crawly) filmer sine TikToks, har nu sat disse skilte op."
Forbuddet viste sig dog hurtigt at have en uventet effekt. Flere virksomheder har nemlig set en mulighed i den virale trend og brugt det som markedsføring. Kosmetikfirmaet MAC delte en humoristisk reklame, hvor de viste en sminkeblyant blive smidt ud på samme måde som nissekarakteren.
Reaktionerne på TikTok og X er blandede. Nogle finder det hele morsomt og vil se Crawly reagere på skiltningen, mens andre mener, at han har taget spøgen for langt. En bruger skriver: "Han har chikaneret dette center i flere måneder."
Trods modstand fortsætter Crawly med at skabe opmærksomhed og er senest blevet set i selskab med en anden viral stjerne, IShowSpeed. Spørgsmålet er, om nisseforbuddet vil sætte en stopper for hans eskapader, eller om det blot er brændstof til endnu flere TikTok-videoer.