I sidste uge kom det frem, at den svenske kong Carl Gustaf skulle gennemgå en hjerteoperation.
Nu oplyser det svenske kongehus i en pressemeddelelse, at kongen har gennemgået en vellykket operation.
Det skriver det svenske nyhedsbureau SVT Nyheter.
"Operationen er gået efter planen, og kongen har det godt," lyder det.
Ifølge pressemeddelelsen er kongen taknemmelig over al den støtte, han har fået. Desuden føler den 76-årige konge også taknemmelighed over det svenske sundhedsvæsen.
På grund af operationen er kongens officielle pligter blevet rykket.