Kongehusekspert er sikker: Skilsmisse mellem Harry og Meghan var "planlagt allerede inden brylluppet"

Af: Lucas Andreas

|

08/10/2024

Udland
Foto: Shaun Jeffers / Shutterstock.com
Rygterne om en forestående skilsmisse mellem det royale par er taget til.

Lige nu læser andre også

Harry og Meghan har længe været centrum for opmærksomhed, og rygterne omkring deres forhold stopper ikke.

Inden brylluppet i 2018 spekulerede mange i, om Meghan havde valgt prinsen for at få adgang til en kongelig titel.

I et interview med BBC forklarede parret, at de mødtes på en "blind date" arrangeret af en fælles ven, men det viste sig senere, at de allerede fulgte hinanden på sociale medier.

Afsløringen om deres tidligere kontakt førte til beskyldninger om uærlighed, og det forstærkede mistanken om, at Meghan havde en skjult dagsorden.

Det skriver det norske SE og HØR.

En ven af Meghan havde også været gæst ved prins Williams bryllup, hvilket yderligere gjorde påstanden om manglende kendskab til prins Harry tvivlsom.

I Netflix-serien "Meghan & Harry" fortalte parret senere en anden version af historien og nævnte, at de havde kommunikeret via Snapchat og FaceTime før deres første møde. "Vi mødtes på Instagram," indrømmede Harry ifølge The Mirror.

Mange har siden sat spørgsmålstegn ved Meghans hensigter.

En af dem er den kendte journalist og vært Piers Morgan, som anklagede hende for at være en "guldgraver" efter at have følt sig afvist af hende.

Beskyldninger om, at Meghan dropper venner og kontakter, når de ikke længere er nyttige for hende, har fulgt hende, lige fra hendes tid som skuespiller i "Suits" til hendes liv som hertuginde.

Nu tyder meget på, at Harry og Meghan står over for ægteskabelige problemer.

Og ifølge kongehuseskpert Phil Dampier, er det ikke så mærkeligt.

I et interview med "The Sun"  sagde kongehuseksperten, at han synes, alt var planlagt fra starten fra Meghans side.

Den påstand bliver yderligere forstærket af, at Harry Ifølge prinsesse Dianas tidligere butler, Paul Burrell, allerede har ansat en skilsmisseadvokat.

Forholdet mellem Harry og hans bror William er også kølnet markant, hvilket efterlader spørgsmålet om, hvorvidt Harry nogensinde vil vende tilbage til sin tidligere plads i den britiske kongefamilie. "Jeg ser ikke nogen forsoning med prins William lige foreløbig," siger kongehusekspert Caroline Vagle.

Anbefalet til dig