Kræftsyg kvinde parkerede sin bil, hvor hun plejer: Da hun kom tilbage, lå der en bøde på 1.300 kroner i forruden

Udland
Foto: Privat
Et par har klaget over en parkeringsbøde, som de mener overhovedet ikke bør være gyldig.

Lige nu læser andre også

Kræftsyge Desiree Jolly og hendes mand Jeff bor i 'Russian Hill'-kvarteret i den amerikanske by San Francisco, og her kender de desværre alt for godt til bøvlet med at finde en parkeringsplads. 

Heldigvis har de ofte held med at holde på den samme plads nær deres hus, hvilket de uden problemer har gjort stort set dagligt i 25 år, men forleden lå der pludselig en parkeringsbøde i forruden.

Det skriver Unilad

"Vi kom ud, og vi gik væk fra butikken, og jeg opdagede en bøde på min bil," har Desiree forklaret og uddybet, at hun ville have betalt bøden uden brok, hvis hun mente, at den var berettiget, men historien bag denne bøde er ikke så simpel. 

På bøden kunne man nemlig læse, at årsagen til bøden var, at Desiree og Jeff havde parkeret i en såkaldt 'red zone', hvor kantstenene er malet røde for at markere, at parkering er forbudt. 

Problemer var bare, at kantstenen ifølge parret ikke var rød, da de parkerede der, og det kan man endda se på et billede, som Desiree har taget, hvor der tydeligvis er blevet malet uden om den parkerede bils dæk. 

Foto: Privat

"De røde striber er der, hvor de ikke var før, og de havde endda frækheden til bare at male rundt om mit dæk," har Desiree udtalt.

Hende og Jeff valgte derfor at sende en klage til parkeringsselskabet og bede dem om at annullere bøden på $180 (1.300 kroner), men det kan der ifølge selskabet ikke blive tale om. 

De påstår nemlig, at kantstenen også var malet rød inden parkeringen, selvom det godt nok var en falmet rød, og her henviser de til gamle billeder, som ifølge dem beviser, at kantstenen også var rød i 2016 og 2019. 

Bedøm selv på billederne herunder:

Foto: Google Maps / ABC7 News

Selskabet har samtidig ikke kunn forklare, hvorfor Desiree og Jeff ikke har fået en bøde én eneste gang i de 25 år, hvor de stort set dagligt har parkeret samme sted - uden at se en rød kantsten. 

"Jeg er i gang med kemoterapi lige nu, så [...] jeg er bekymret om andre ting, og nu skal jeg også bekymre mig om det her," har Desiree udtalt om bøden, som parret fortsat kæmper for at få annulleret. 

Parret har længe overvejet at flytte til Frankrig og nyde deres alderdom, og denne episode har ifølge Desiree kun givet dem mere lyst til at forlade deres hjemland. 

"Vi vil gerne rejse på grund af alle de ting, der sker i byen," har hun således udtalt.

Anbefalet til dig