Kvinde fandt underligt mærke på sin banan: Blev skræmt for livet, da hun fandt ud af, hvad det var

Udland
Foto: Facebook
Foto: Facebook
En kvinde havde købt bananer i et supermarked, men da hun opdagede et underligt mærke på en af dem, blev hun nysgerrig.

Lige nu læser andre også

En kvinde havde købt bananer i et lokalt Asda-supermarked. Da hun kom hjem, fandt hun et hvidt mærke på en af bananerne. Da hun ikke vidste, hvad det var, besluttede hun at spørge til råds på de sociale medier.

Den bekymrede kvinde besluttede at dele et billede af banen i en Facebook-gruppe. I samme ombæring spurgte hun ifølge Daily Star også, hvad der kunne have forårsaget dette mærke. Og da hun fik svaret, besluttede hun straks at skille sig af med dem.

"Er der nogen, der har nogen idé om, hvad denne hvide plet på min banan er?" spurgte hun på Facebook.

Efter kort tid fik hun flere svar på sit opslag, men det var næppe de svar, hun havde håbet på at få. Tværtimod endte svarene faktisk med at skræmme hende noget så voldsomt.

"Det ligner edderkoppeæg. Læg den i en pose og bind en knude på. Jeg ville tage tilbage med den," skrev en bruger.

En anden bruger valgte at afsløre, at vedkommende havde haft en lignende oplevelse sidste år. I dette tilfælde viste det sig også at være edderkopper.

"Dette skete for mig sidste år. Købte nogle bananer og fik gratis edderkopper med. Der kom bittesmå edderkopper ud af den," skrev denne bruger, hvilket fik en anden til at bakke op om dette: "Der er helt klart en edderkop derinde."

Foto: Facebook

Efter at have læst kommentarerne til opslaget på det sociale medie, tøvede kvinden ikke med at reagere. Derimod sørgede hun for hurtigt at skille sig af med bananerne, fordi hun blev skræmt over, hvad der kunne gemme sig inde i dem.

"Jeg kan bekræfte, at den nævnte banan – faktisk dem alle (udsæt mig aldrig for det) – er smidt i skraldespanden udenfor! Jeg kan hælde kogende vand over dem, hvis de klækkes inde i skraldespanden og gå ind i huset, fordi jeg skal ikke have med edderkopper at gøre! Endsige giftige," skrev kvinden.

Hos Asda mener man ikke, at der er tale om hverken en edderkop eller edderkoppeæg. Dog har en talsmand bekræftet, at det ser ud til at være en form for insekter.

"Den særlige 'hvide plet' ser ud til at være en uldlusrede. De er fuldstændig harmløse, men ligesom andre insekter foretrækker de at putte sig ind mellem bananer, hvilket giver dem et hyggeligt levested," sagde talsmanden.

Anbefalet til dig