Kvinde fødte datter på metrostation: Så fik hun en helt særlig gave til babyen

Udland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
En kvinde endte med at føde sin lille datter på en metrostation, hvilket har medført, at hun har fået en helt særlig gave til den lille guldklump.

Lige nu læser andre også

En kvinde fødte sit barn et noget usædvanligt sted. Hun endte nemlig at byde sin lille datter velkommen til verden på metrostationen Beekkant i Molenbeek-Saint-Jean, meddelte STIB på det sociale medie X.

"En glædelig begivenhed fandt sted på vores station. Sidste søndag fejrede STIB fødslen af sin første 'metro-baby'," lød det fra den offentlige transportoperatør ifølge mediet RTL.

Firmaet blev informeret om begivenheden omkring kl. 18.30. Det kom naturligvis som en stor overraskelse for dem, da det bestemt ikke er hver dag, at man hører om, at en kvinde har født midt på en metrostation.

"Vi sendte vores medarbejdere til stedet for at hjælpe moderen, som var begyndt at føde under en tur med metroen. Da de ankom til perronen ved Beekkant, var redningspersonalet allerede til stede for at assistere kvinden, der var omgivet af sin familie," forklarede, Cindy Arents, der er talskvinde for STIB.

"Vores medarbejdere gav hende tæpper for at gøre fødslen så behagelig som muligt og beskytte hendes privatliv."

Den unge mor og hendes baby, der viste sig at være en lille pige, blev derefter fragtet til Erasme Hospital. Begge er kommet sig godt ovenpå den noget bizarre oplevelse, og kvinden er naturligvis glad for at være blevet beriget med en lille pige.

STIB har besluttet at forkæle pigen med en helt særlig gave, da hun har et livslangt abonnement til metroen.

"Det er et øjeblik, vi aldrig vil glemme, og som fødselsdagsgave vil den nye lille stjerne hos STIB få et gratis livslangt abonnement," afsluttede de.

Pigen kan derfor glæde sig over, at hun ikke behøver at betale for at køre med metro. Derfor er der da kommet lidt godt ud af, at kvinden - der er anonym - gik i fødsel i metroen.

Anbefalet til dig