Medie: Elon Musk: Det var ulovligt

Af: Kasper Rud

|

27/10/2024

Udland
Foto: Frederic Legrand - COMEO / Shutterstock.com
Foto: Frederic Legrand - COMEO / Shutterstock.com
Hvis rygtet er sandt, så er der kommet nye sandheder frem

Lige nu læser andre også

Elon Musk arbejdede uden tilladelse i USA som ung iværksætter

Ny indsigt i Elon Musks tidlige år i USA afslører, at han arbejdede uden gyldig arbejdstilladelse i 1990'erne.

Tech-milliardæren, der er født og opvokset i Sydafrika, ankom i 1995 til Palo Alto, Californien, hvor han planlagde at studere på Stanford University.

Han droppede dog hurtigt akademiet for i stedet at fokusere på sin første virksomhed, Zip2, en softwareopstartsvirksomhed, som senere blev solgt for 300 millioner dollar, eller omkring to milliarder kroner.

Det skriver BT.

Ifølge The Washington Post, der har talt med juridiske eksperter, krævede Musks visa-status, at han forblev indskrevet som fuldtidsstuderende for lovligt at kunne arbejde i USA. Musks egne udtalelser om sin status har tidligere skabt forvirring.

I en podcast i 2020 beskrev han sit ophold som lovligt, men tilføjede, at arbejdet skulle understøtte hans status som studerende. To tidligere kolleger vurderer, at Musk fik en officiel arbejdstilladelse omkring 1997, men det er uklart, hvor længe han reelt arbejdede uden tilladelse.

Washington Post har forsøgt at få en kommentar fra Musk og hans selskaber – SpaceX, Tesla, det sociale medie X og The Boring Company – uden resultat. Musks advokat har heller ikke besvaret henvendelserne.

Musk, som i dag er verdens rigeste mand med en anslået formue på 1.757 milliarder kroner, har erklæret støtte til Donald Trump i det kommende præsidentvalg.

Trumps hårde udlændingepolitik, især hans løfte om at intensivere udvisninger, står i skarp kontrast til Musks egen historie som udlænding i USA. Trump, der søger genvalg, har ofte beskrevet indvandrere i negativt lys og iværksat stramme immigrationspolitikker under sin første periode som præsident.

Musk har dog ikke kommenteret på, hvordan hans egne erfaringer som immigrant harmonerer med hans støtte til Trumps politik, som inkluderer restriktioner på lovlig og ulovlig indvandring.

Anbefalet til dig