Russere drev militær forlystelsespark for Putin: Nu er de anholdt

Af: Lucas Andreas

|

07/08/2024

Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
To højtstående embedsmænd er nu anholdt.

Lige nu læser andre også

I øjeblikket er der vel næsten ikke noget, der er mere vigtigt for Rusland end deres militær.

Forholdet til vesten er vel nok i den værste tilstand siden den kolde krig, og invasionen af Ukraine tærer hårdt på Rusland.

Derfor forsøger præsident Vladimir Putin at rekruttere så mange folk i militæret, som overhovedet muligt.

En af de måder, hvorpå man forsøger at lokke russerne i militæret er gennem Patriotparken, som er et militært oplevelsescenter med udstillinger af våben og militært udstyr samt en skydebane

Parken, der er beliggende omkring 60 kilometer vest for Moskva, bliver ofte kaldet Ruslands "militære Disneyland," er designet til at inspirere unge russere til patriotisme.

Nu er parkens leder, Vyacheslav Akhmedov, og en højtstående embedsmand fra det russiske forsvarsministerium, generalmajor Vladimir Shesterov, blevet anholdt, ifølge flere medier.

Anklagerne mod Akhmedov og Shesterov handler om underslæb af offentlige midler, der skulle have været brugt til drift og udvikling af Patriotparken.

Anholdelser er blot en del af en bredere række af sager mod personer med tilknytning til den russiske forsvarssektor, især efter tidligere forsvarsminister Sergei Shoigu mistede sin stilling.

Præsident Vladimir Putin har selv besøgt Patriotparken og testet sine skydeevner der i 2018.

Parken, som åbnede i 2015, har også en luftbase og en ortodoks katedral dekoreret med mosaikkunst, der hylder sovjetiske og russiske soldater. Ifølge Kreml bidrog Putin personligt til finansieringen af et af katedralens vigtigste ikoner.

De to anholdelser følger mønsteret af flere arrestationer inden for forsvarsministeriets rækker. For eksempel blev tidligere viceforsvarsminister Timur Ivanov arresteret for korruption i april.

Anholdelserne ser ud til at være en del af en større udrensning efter Shoigus afgang.

Anbefalet til dig