I øjeblikket er en større politiaktion undervejs i Paris' 10. arrondissement, hvor flere er blevet skudt.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters og flere franske medier ifølge TV 2.
To personer er blevet dræbt, og endnu flere er blevet såret, oplyser det franske medie Le Parisien ifølge presse-foto.dk.
Reuters og BFM TV oplyser desuden, at flere er i kritisk tilstand.
Et vidne har fortalt til AFP, at der er blevet affyret op mod otte skud, og at der opstod kaos på gaden.
En 69-årig mand, der formentlig står bag skyderiet, er blevet anholdt af politiet.