Opfordringen kommer dog på baggrund af en uhyggelig hændelse, som hun blev udsat for en kold vintermorgen.
Således har Jacklyn Pandolfo fra det vestlige London delt en video på TikTok, hvori hun opfordrer folk til at låse dørene, så snart de sætter sig ind i bilen.
Kort efter afslører hun den stygge årsag. Nemlig at en mand havde forsøgt at komme ind i hendes bil den morgen.
“Mine damer og herrer, alle derimellem, lås jeres bildøre!”
“Lås jeres bildøre. Så snart I sætter jer ind i bilen, skal I låse jeres bildøre.”
Hun fortæller da, at det var hendes far, der havde indprentet hende denne vane, da hun lærte at køre bil. En vane, som hun takker den 8. januar, da hun lagde videoen op
Hun forklarede, hvordan hun satte sig ind i sin bil og låste den kort efter, at hun havde sat sig ind. Derefter sad hun i bilen i et par minutter og ventede på, at den skulle tø op.
Men da ser hun en mand, der målrettet bevæger sig hen mod hendes bil.
"Han går over, han vender sig mod den anden bil, og så vender hans krop sig - jeg ser ham - kroppen vender sig med ét, og jeg tjekker da, om min bil er låst. Han vender sig om og begynder at hive i min dør, rykke og trække i den fire gange,« forklarer hun.
"Og på det tidspunkt tænker jeg 'huh', jeg er i chok. Jeg kigger på ham. Så kommer han ned og kigger på mig og hiver i den en sidste gang."
Hun fortsatte med at spørge ham, hvad han lavede, hvortil han svarede, at "han var ked af det".
Spørger man Jacklyn, så kunne det hele være endt meget, meget galt, havde døren ikke været låst. Faktisk tør hun næsten ikke tænke på, hvad der kunne være sket.
"Han havde ledninger i hånden. Og når jeg siger ledninger, så mener jeg gule ledninger, som man binder folk med," sagde hun.
Slutteligt fortæller hun, at i og med, at forruden stadig var dækket til med is, så kunne hun hverken køre hurtigt eller langt.
Hun forklarede, at hun var begyndt at gå i panik og hurtigt forsøgte at komme væk fra manden. Hun forsøgte at komme ud af parkeringspladsen, men da forruden stadig var frossen, kunne hun ikke køre ret langt væk. Især fordi manden fortsatte med at følge efter hende foran hendes bil.
"På det tidspunkt går jeg i panik og begynder at bippe virkelig højt, jeg dytter, dytter, dytter, og råber 'flyt dig, flyt dig'."
Hun nåede dog at køre om på den sideliggende vej, hvor hun kontaktede politiet.