X Factor-stjerne deler chokerende afsløring: Blev voldtaget under optagelserne til programmet

Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Nu bryder hun tavsheden.

Lige nu læser andre også

En tidligere deltager i den britiske udgave af X Factor står nu frem og fortæller den uhyggelige årsag til, hvorfor hun forlod programmet.

Lucy Spraggan, der blæste dommerne bagover med sin egen sang til audition, blev nemlig voldtaget under optagelserne til sangprogrammet.

Sådan skriver hun i sin nye bog ”Process: Finding My Way Through”.

Det skriver SE og HØR ifølge The Guardian.

Tiden skal spoles tilbage til 2012, da den dengang 20-årige Lucy Spraggan sammen med produktionen skulle fejre en anden X Factor-detalgers fødselsdag.

Fejringen førte til, at hun blev en anelse for fuld, hvilket resulterede i, at en af produktionens medarbejdere hjalp hende med at komme tilbage til hotellet.

Tilbage på hotellet blev hun eskorteret hen til sit værelse af en portier. 

Herefter skete der en forbrydelse på værelset, og hotelportieren blev senere dømt i retten for at have voldtaget den unge kvinde.

Mangel på hjælp

Efter at manden var blevet dømt for voldtægten, var det som om, at alt var glemt. Der var ingen, der spurgte Lucy ind til, hvordan hun havde det, og hun fik ikke tilbudt psykologhjælp.

“Ingen tilbød mig psykologhjælp eller andet. Jeg var efterladt helt alene”, skriver Lucy Spraggan i sin bog.

Hun forlod kort efter voldtægten det populære sangprogram med sygdom som begrundelse, men i dag har sandheden set dagens lys.

Hun skriver om voldtægten i sin bog for at komme videre fra den. Hendes egen auditionsang ‘Last Night’ indtog de britiske hitlister, da programmet blev sendt på tv.

Anbefalet til dig