'X Factor'-stjerne er slet ikke til at kende

Af: Thea Andersen

|

05/09/2023

Udland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
'X Factor'-stjernen Ray Quinn er slet ikke til at kende.

Lige nu læser andre også

Ray Quinn, der kun var 18 år, da han nåede finalen i X Factor i England, er nu 35 år gammel og slet ikke til at kende.

I weekenden var han i Dublin, Irland for sin polterabend efter at have friet til sin langvarige partner, Emily Fletcher. I den forbindelse har han delt en video på sin TikTok-profil @thequinns_, hvor han samtidigt viser sit nye look med 'man bun' og skæg frem, skriver Mirror.

I videoen kan man blandt andet se den 35-årige sanger, der nu har manbun og skæg, drikke en Guinness på en af Dublins mange pubber og iført et guld UFC (Ultimate Fighting Championship, red.) bælte.

Til videoen skrev han: "Polterabend. Sikke en fantastisk tid det var med alle drengene i Dublin, en Guinness og en UFC-bælte at prale af. Jeg elskede hvert minut. Jeg mærker det stadig, men minderne vil vare livet ud. Godt gået, drenge."

Den tidligere Dancing on Ice-vinder blev kendt, da han deltog i X Factor i 2006, hvor han fik en andenplads efter sangerinden Leona Lewis, der står bag hits som 'Bleeding Love' og 'Better In Time'.

Efter sin deltagelse i 'X Factor' medvirkede han blandt andet i musikalske produktioner rundt omkring i Storbritannien. Derudover optrådte Ray Quinn også i tv-serien Hollyoaks og deltog i 'Dancing On Ice' i 2009 og i 'All Stars'-udgaven i 2014.

I de senere år har sangeren dog trådt ud af rampelyset.

Under pandemien fandt Ray Quinn arbejde som chauffør og i 2021 gik han i sine fars fodspor og startede en gulvlægger-virksomhed sammen med sine brødre, Robin og Darren. Han fortalte tidligere til OK! magazine: "Min far var gulvlægger hele sit liv. Han lærte mine brødre, hvordan man gjorde det. Da jeg først startede, gik jeg faktisk på arbejde i min fars gamle uniform. Han sagde altid, at man kan arbejde sig ud af alt; at man skal holde hovedet højt – og det er det, jeg har gjort."

Foto: Wikimedia Commons / Ray Quinn i 2007

Ray Quinn har sønnen Harry med Emma Stephens, som han blev skilt med i 2015.

Sangeren er nu forlovet med sin kæreste, Emily Ashleigh, som han fik en lille pige ved navn Summer med sidste år.

Anbefalet til dig