Den danske popprins Christopher nyder lige nu en ferie på Sri Lanka med sin hustru og lille datter.
På de sociale medier lægger de smukke billeder ud af brede strande, palmer og eksotiske dyr.
Og netop det sidste har fået mange af Christophers 629 tusind Instagram-følgere til tasterne. På en række billeder, hvor Christopher skriver om sin fødselsdag, dukker der nemlig et billede op af en abe. En abe i lænker.
Kommentarerne fra vrede og skuffede følgere væltede in.
"Stakkels stakkels abe der er lænket fast til en mand med to slanger. Den er tydeligvis stresset og bange (forståeligt). Enormt ærgerligt at du promovere det på din store platform. Mit dyrehjerte græder over den video og det billede" skriver en følger.
"Ej for fan.. en lænket abe og 2 truede kobra-slanger, som har fået revet tænderne ud… ÆV.. Bare ÆV," raser en anden.
"Hvordan kan i vise jeres barn at den her form for mishandling er okay? Håber du følte dig fornøjet på dyrenes bekostning. Glemte i hjernen og hjertet i Danmark," skriver en tredje.
Foto: Instagram
Meget tyder på, at de mange kommentarer ikke er gået Christophers næse forbi. Han har nemlig nu fjernet videoen, som de mange kommentarer refererer til.
I videoen så man en mand spille et fløjtelignende instrument for to kobraslanger i hver en kurv, og en abe, fastlænket til fløjtespilleren, der farer vildt rundt.