I sommers mistede Danmark et af de nyeste kendispar. Jasmin Victoria, kendt fra “Paradise”, og musikeren Bro, der går under det borgerlige navn Kevin Andreasen, valgte at gå fra hinanden.
Det skete på bagkant af rygter om Bro der havde været reality-baben utro - rygter der sidenhen viste sig at være sande, som han bekræftede i deres realityprogram “Bro & Jasmin” der blev sendt i november.
Men nu er Paradisoen klar til at lade sig skyde af Amors pil igen. Det skriver Se og Hør.
Jasmin Victoria holdte en spørgerunde på hendes Instagram-profil, hvor der blev spurgt ind til om hvordan det går med kærlighedslivet for tiden.
“Det går, som det hele tiden har gjort” skriver den tidligere realitydeltager, og fortsætter:
“Det er bare mig (og Iouse) og det er rigtig rart. Dog føler jeg mig klar til det, hvilket jeg ikke har været før nu”
Hun uddyber til Se og Hør, hvad der gør at hun er klar til at lukke en ny mand ind i sit liv:
“– Jeg tror, jeg er kommet hertil, fordi jeg ikke havde så travlt med at vælte rundt og prøve at være noget, som jeg slet ikke var (...) Derimod bare give mig selv den tid, jeg skulle bruge. Og nu er jeg her”.
Skulle man være en af de spændte der ser frem til Reality Awards onsdag aften, så bliver desværre skuffet hvis man havde håbet på at se Jasmin på den røde løber.
Hun er nemlig i gang med at læse til sygeplejerske, hvor der er eksamener inden længe. Hun har derfor valgt at blive hjemme med snuden i bøgerne.