Irina og Morten Olsen var i gang med at krølle lagnerne: Pludselig fik de besøg af ubuden gæst

Af: Thea Andersen

|

27/09/2023

Underholdning
Foto: Janus Nielsen/Ritzau Scanpix
Foto: Janus Nielsen/Ritzau Scanpix
Irina og Morten Olsen fik besøg af ubuden gæst i soveværelset.

Mest læste i dag

Det er over 12 år siden, at Irina Olsen, der dengang hed Babenko, blev et kendt ansigt i Danmark. Her brød hun nemlig ud som tv-kendis.

Hun fik sin tv-debut i programmet 'Fristet', der i sin tid blev sendt på TV3. Siden da har hun skabt sig en karriere som influencer med knap 250 tusinde følgere på Instagram, hvor hun deler ud af sit liv med DJ-manden Morten Olsen, også kendt som Faustix, og deres to børn.

At jonglere mellem forældrerollen og at holde gang i sexlivet kan dog være lidt af en udfordring. Det har Irina Olsen måtte erkende - særligt efter hun og Morten blev forældre for anden gang.

Det fortæller hun i podcasten 'Fantasier' ifølge Her&Nu.

Det er dog ikke kun er de små, der kan volde problemer, når der skal dyrkes lagengymnastik.

Familiens hund, Hector, som vejer hele 80 kilo, har nemlig også kastet sig ind i legene i soveværelset.

"Lad mig bare sige: Da vi fik ham, og han begyndte at vokse, og jeg ikke tænkte over det der med, man skal lukke ham to værelser væk, så overfaldt han faktisk Morten mens han var i gang," fortæller den 36-årige influencer og businesskvinde i podcasten ifølge Her&Nu og fortsætter:

"Han hoppede op på ryggen af Morten, mens... ja, I kan forestille jer scenariet. Det var ikke kønt. Så nu har vi to døre, der skal lukkes, hvis der skal ske noget, fordi han tror, jeg er i fare."

Irina og Morten Olsen har to børn, datteren Allessia på otte år og deres lille søn Aston, som kom til verden den 9. juni 2023. Du kan se et billede af dem herover.

Du kan lytte til 'Fantasier', inklusiv episoden med Irina Olsen, på DR LYD via dette link.

Anbefalet til dig