Kendt TV 2-par melder ud: Nu er det slut

Underholdning
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Det er en stor beslutning, der er blevet truffet, selvom det bliver lidt af en omvæltning for parret.

Lige nu læser andre også

Når man arbejder som landmand, er der lange dage med hårdt, fysisk arbejde. Derfor er det helt naturligt, at der kommer én dag, hvor det bliver for hårdt for kroppen.

Denne dag er ved at være kommet for Jørgen Pahus. Han har i mange år haft travlt på sin bondegård, men sådan kommer det kun til at vare ved lidt endnu.

Og det er der faktisk en helt simpel årsag til. Når vi træder ind i juni næste år, er livet som aktiv nemlig slut, da Jørgen Pahus føler sig klar til at sætte et sidste punktum for det kapitel. I stedet vil han nyde sin tilværelse som pensionist sammen med sin partner, Kirsten.

Det skriver Billed Bladet, der har interviewet Jørgen og Kirsten på deres gård i Stenderup, der ligger ved Horsens.

Her fortæller Jørgen Pahus, at han kan mærke på sin krop, at det er ved at blive for hårdt for ham. Derfor vil han stoppe nu, så han ikke ender med at slide sin krop helt op.

"Jeg kan mærke det i mine hænder, og jeg har slidgigt. Jeg skal jo også gemme min krop til Kirsten," siger han, og fortsætter:

"Nu er jeg begyndt at fortælle hovedet, at jeg skal til at stoppe. Så jeg begynder at acceptere det."

Jørgen Pahus og Kirsten mødte hinanden, da de begge havde tilmeldt sig til 2018-udgaven af 'Landmand søger kærlighed'.

Her var det tydeligt at se, at de hurtigt blev glade for hinanden. Faktisk blev de så glade for hinanden, at mange mente, at det var en tand for meget. Det gav parret dog ikke meget for dengang, og det gør de heller ikke i dag.

Jørgen Pahus har boet på sin gård i Stenderup siden 1992, men i en alder af 66 år, er han nu klar til at slippe livet som landmand. 70-årige Kirsten har boet på gården nærmest siden deres medvirken i tv-programmet.

Anbefalet til dig