I aften skal Luksusfældens eksperter et smut til Slagelse. Her møder de 27-årige Imad, der bor sammen med sin kæreste Isabella og deres to små børn.
Imad er på kontanthjælp og har svært ved at sove om natten, fordi den dårlige økonomi påvirker ham så meget. Samlet har parret en gæld på over en halv million kroner.
Foto: TV3
Trods den store gæld, kan man i programmet se, at eksperterne, Louise Fredbo-Nielsen og Jan Schwyrtz, har svært ved at trænge igennem til Imad og Isabella.
Slapper af med ture til grænsen
Imad bruger sin bil til at stresse af, og han kører over grænsen flere gange om måneden for at handle ind. Men der er langt fra Slagelse til Tyskland, så det ender med at blive en rigtig dyr fornøjelse. Denne vane er Imad dog sikker på, at han godt kan komme af med.Når samtalen falder på bilen, så er sagen en anden. Da eksperterne beder ham skille sig af med bilen, kommer han med mange dårlige undskyldninger for at beholde den. Imad mener ikke, at man kan leve uden en bil, hvis det f.eks. regner eller sner.
Det bliver heller ikke bedre, da Louise Fredbo-Nielsen har skaffet ham en jobsamtale som skraldemand. Det stiller Imad sig fuldstændig på bagbenene over og river muligheden over.
Om det lykkes eksperterne at hjælpe Imad og Isabella, kan ses nu på Viaplay eller i aften kl. 20:00 på TV3.