Nu er det afsløret: Her er alle dommere i næste 'Vild med dans'-sæson

Underholdning
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
TV 2 har afsløret, at de nu har fundet alle deres dommere til næste sæson af 'Vild med dans'.

Lige nu læser andre også

Siden 17. sæson af 'Vild med dans' har der siddet fem dommere ved bordet i det populære TV 2-program. Det var derfor tilfældet i både 18., 19. og 20. sæson.

I år kommer det dog til at være anderledes. Det har TV 2 afsløret til Ekstra Bladet, hvorfor det står klart, at de ti nye par til den kommende sæson ikke skal danse foran fem dommere.

I stedet kommer de til at danse foran blot tre faste dommere. Denne gang bliver det nemlig kun med Marianne Eihilt, Sonny Fredie-Pedersen og Lene James Mikkelsen, der vil være at finde ved dommerbordet.

Det er også blevet afsløret, at der ikke vil blive tilføjet et fjerde navn i form af en gæstedommer, som sidste år blev introduceret som en fast del af hvert program.

I forbindelse med denne sæson har de også besluttet at lave om på dette koncept. Det er ikke helt slut med at invitere gæstedommere med i programmet, men det bliver ikke fredag efter fredag.

Til gengæld har TV 2 afsløret overfor Ekstra Bladet, at de er åbne for at gøre plads til en gæstedommer, når der arrangeres programmer med specifikke temaer.

Det er derfor ikke kun de ti nye par, der er nødt til at vænne sig til de mange ændringer. Det er også tilfældet for seerne, som har været vant til et format med fem dommere de seneste sæsoner.

Hvis du også er en blandt mange danskere, der ser frem til at 21. sæson af 'Vild med dans' glider over skærmen, skal du ikke vente længe. Det første afsnit bliver nemlig allerede sendt fredag den 20. september.

Anbefalet til dig