De amerikanske skuespillere Jennifer Lopez og Ben Affleck har giftet sig i Las Vegas.
Det afslører flere engelske og amerikanske medier, herunder PEOPLE, der har fået fat i vielses-dokumenterne.
Stjernerne lod romantikken blomstre sidste år, og for bare tre måneder siden fortalte de to, at de var blevet forlovet, skriver PEOPLE. Her kom hun nærmere ind på, hvordan Affleck friede til hende.
"Jeg smilede så stort, og tårerne løb ned af mit ansigt, og jeg følte mig så utrolig glad og hel," sagde Lopez, som fortsatte:
"Det var overhovedet ikke noget fancy, men det var den mest romantiske ting, jeg nogensinde kunne have forestillet mig... bare en stille lørdag aften derhjemme, to mennesker, der lover altid at være der for hinanden."
Foto: Foto: Mike Blake/Reuters/Ritzau Scanpix
Det er dog ikke første gang, at der er en romance mellem dem.
Lopez, 52, og Affleck, 49, begyndte at date i juli 2002, hvorefter "Bennifer" blev en ting, og de blev forlovet november samme år. Men det holdte kun et år, for i januar 2004 valgte Hollywoods hotteste par at gå fra hinanden - blot få dage før de skulle have sagt deres ”ja” til hinanden.
Affleck fortalte WSJ. Magasin tilbage i december, at han følte sig "heldig" over at have fået en ny chance, både i sit arbejds- og privatliv.
"Jeg har haft en anden chance i min karriere. Jeg har haft en anden chance som menneske. Livet er svært, og vi fejler altid og lærer forhåbentlig af disse fiaskoer. Den ene ting, du virkelig har brug for for at udnytte de muligheder, der gives fra den vækst, er den anden chance. Jeg har bestemt forsøgt at udnytte det," sagde han.
Og nu er de en sammenbragt familie på syv.
Jennifer Lopez har de 14-årige tvillinger Emme og Max sammen med eksmanden Marc Anthony, og Ben Affleck har tre børn, Violet, Seraphina og Samuel, sammen med ekskonen Jennifer Garner.