Et hold forskere har identificeret en ny menneskeart, der forsvandt for omkring 200.000 år siden i Kina. Arten, der har fået navnet Homo juluensis, kaster nyt lys over den komplekse menneskelige evolution.
Opdagelsen blev gjort ved Xujiayao og omfatter rester af fossiler fra 16 individer. Arten skiller sig ud med sine store kranier, brede hjernekasser og overdimensionerede tænder, der adskiller den fra både neandertalere og moderne mennesker.
Målinger af deres kranier viste et volumen mellem 1.690 og 1.790 kubikcentimeter - markant større end neandertalernes gennemsnit på 1.440 kubikcentimeter og nutidens menneskers på 1.350 kubikcentimeter.
Tilpasning til barske miljøer
Sammen med resterne blev der fundet stenredskaber, artefakter og dyreknogler, hvilket tyder på en højt tilpasset livsstil. Forskerne mener, at Homo juluensis var dygtige jægere, der primært levede af vilde heste. De udnyttede hele dyret - kød, marv og brusk - og lavede tøj af skind for at overleve hårde vintre.
Christopher Bae, en af medforfatterne til undersøgelsen, understreger vigtigheden af disse fund.
"Ny forskning i Kina og det bredere Østasien viser tydeligt, at flere hominin-linjer var til stede under Sen Kvartærtid," udtaler han.
Denne periode, der begyndte for 300.000 år siden, var præget af dramatiske klimaændringer, herunder istider, der udryddede mange gamle arter.
Små grupper med store udfordringer
Forskerne mener, at Homo juluensis levede i små, isolerede grupper, hvilket gjorde dem sårbare. Da moderne mennesker begyndte at migrere ud af Afrika for cirka 120.000 år siden, er det sandsynligt, at de både blandede sig med og udkonkurrerede lokale populationer som neandertalerne og Homo juluensis.
Sammenligninger mellem Homo juluensis og andre hominin-arter fremhæver deres unikke træk. Selvom de ikke er beslægtet med neandertalerne, deler de dentale ligheder med denisovanerne - en gammel menneskepopulation identificeret i Sibirien.
Molarerne hos Homo juluensis og denisovanerne var usædvanligt store og havde næsten identiske tyggeflader. Dette har fået forskere til at foreslå, at denisovanerne muligvis ikke repræsenterer en separat art, men snarere en population inden for Homo juluensis-linjen.
Fremkomsten af den nye art
Undersøgelsen, der blev offentliggjort i tidsskriftet Nature, hævder, at Homo juluensis sandsynligvis opstod gennem genetisk blanding med tidlige mennesker og tilpassede sig miljøændringer i Sen Kvartærtid.
Artens uddøen tilskrives en kombination af miljømæssige udfordringer og konkurrence med moderne mennesker.
Disse opdagelser udfordrer traditionelle modeller for menneskets evolution og afslører en større mangfoldighed blandt gamle populationer i Østasien, end tidligere antaget. Forskerne fremhæver, at variationen i fossiler fra regionen udvider forståelsen af den komplekse menneskelige evolution.
